Vi er netop kommet hjem fra den fedeste personaletur til Istanbul. Turen var hovedsageligt en hyggetur, men der blev dog tid til et enkelt skolebesøg. I min optik var skolebesøget langt mere spændende end at se seværdigheder som den Den blå Moské og Hagia Sophia. Vi besøgte en privatskole i Istanbul, og skolen havde arrangeret det således, at elever fra 11. klasse viste os rundt. Her fik jeg en god snak men en ung tyrkisk pige, som kunne fortælle mig en helt masse om at være ung i Tyrkiet. Jeg er en stor fan af tyrkiske Ozge Karaoglu, som har en meget kendt blog. Den skal I virkelig skal kigge forbi, hvis I har brug for inspiration til web2.0 i undervisningen. Jeg så dog ikke skyggen af web2.0 på vores skolebesøg, og den tyrkiske unge pige, som jeg talte med, gav udtryk for, at de stort set kun laver traditionel klasseundervisning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar