torsdag den 9. oktober 2014

Hvorfor valgte jeg ikke Google Docs?

I dag lavede jeg en øvelse med mit FED-hold, og jeg fortrød inderligt, at jeg ikke brugte Google Docs, som jeg egentlig også havde tænkt på.

Klassen skal efter efterårsferien aflevere en skriftlig opgave, nærmere bestemt en anmeldelse af filmen Kapgang eller af sangen Rabalderstræde. Formålet med øvelsen var at gøre kursisterne bevidste om sproget i en anmeldelse samt at kunne genkende og skrive gode sætninger. Jeg havde lavet et dokument, som de skulle skrive i, og hver sætning skulle indeholde et ord, jeg havde valgt, og et valgfrit adjektiv. Øvelsen, som I kan se på nedenstående link, fungerede faktisk rigtig godt bortset fra, at kursisterne sad og nørklede med deres eget worddokument. Hvis jeg havde brugt Google Docs, kunne jeg nemt have fået en masse gode sætninger op på tavlen til inspiration for hele holdet. Jeg overvejede også, at kursisterne skulle sende deres sætninger til mig, men det blev bare for besværligt. Øv, jeg ikke lige valgte Google Docs, men så ved jeg da det til en anden gang...




Link til opgaver

Ingen kommentarer:

Send en kommentar