Først og fremmest kræver det ekstra stor forberedelse at
udvikle undervisningen og bruge mere it. Det kræver ekstremt megen tid at sætte
sig ind i alle de nye IT-programmer og planlægge, hvordan man didaktisk og
pædagogisk kan få udnyttet disse programmer bedst muligt. Derudover skal det
meste materiale laves fra bunden. Derfor giver det fra mit synspunkt overhovedet
ikke mening at skære i lærernes forberedelse, hvis vi ønsker en skole, der
arbejder med nye lektie-og undervisningsformer, som bygger på IT. Derudover
hænger en normalisering af arbejdstiden ikke sammen med den lærerrolle, som fremtidens
skole fordrer. Efterhånden som web 2,0 bliver mere og mere udbredt i de danske
skoler, tror jeg, at vil vi se en forandring i forholdet mellem lærere og
elever. Her tænker jeg særligt på, hvordan læringsrummet fremover vil være
fleksibelt på den måde, at undervisningen ikke nødvendigvis foregår ved fysisk
interaktion mellem lærere og elever på skolen. Det foregår nødvendigvis heller
ikke i tidsrummet 8-15. Undervisningen vil i højere grad tilrettelægges
fleksibelt, og undervisningen vil blive organiseret på en helt ny måde gennem
internettet. Jeg har tidligere skrevet om The Flipped Classroom, hvilket jeg
tror på bliver fremtidens undervisning (blandt andet). For at eksemplificere hvordan jeg
finder en normalisering af arbejdstiden ødelæggende for dette, har jeg her lavet
et eksempel på, hvordan en dansklektie kan se ud i The Flipped Classroom:
Lektier til tirsdag den 16/4
1. Se nedenstående video om berettermodellen
2. Skriv nogle korte stikord på dette link om, hvad modellen handler om
3. Er der noget I ikke forstår, så kan I stille spørgsmål til modellen på dette link. Hvis det bliver inden klokken 21.30. kan jeg nå at forberede svarene til timerne i morgen
Denne organisering er ganske anderledes end i den traditionelle undervisning. I den traditionelle undervisning ville eleverne måske have læst en tekst om berettermodellen, læreren ville måske bruge den første del af timen på at forklare modellen ved tavlen, hvorefter eleverne til sidst ville anvende modellen. Når undervinsningen strukturers efter The Flipped Classroom, vendes det hele om. Der bruges ikke tid på at gennemgå modellen, da det jo allerede er foregået hjemme. Undervisningstiden kan i stedet bruges på at anvende modellen og på at tale om de problemer, der eventuelt har været ved at forstå den.
Denne fleksible skole hænger ikke sammen med en ”normal” arbejdstid fra
8-16. Det kræver en fleksibel arbejdstid, hvor læreren kan sætte sig om aftenen
og forberede sig. Det kan være at læreren har behov for tjekke op på elevernes
stikord. Det kan også være, at der er behov for at strukturere undervisningen
anderledes end planlagt på grund af karakteren af elevernes spørgsmål.
Jeg mener, at vi er nødt til at have en fleksibel
arbejdstid, hvis vi skal have en skole, som arbejder udviklende med IT. Desuden
er jeg også sikker på, at mere IT kan motivere mange af de urolige drenge, som
regeringen hele tiden snakker om…
Tak Stine. Har delt den videre via Facebook
SvarSletHej Stine. Rigtig god inspiration. Hilsen Klaus Henrik Andersen, Thy-Mors HF & VUC
SvarSletMange tak for det :-)
SvarSlet