tirsdag den 30. april 2013

En lille ide til Socrative

Jeg har nu funderet et par dage over, hvordan jeg vil afprøve Socrative. Planen er, at kursisterne skal i gang med et forløb, hvor vi arbejder med Novellesamlingen Rester af Helle Helle (følg med senere, jeg regner med at forløbet kommer på bloggen). Jeg har tænkt, at vi kan bruge Socrative til at lave en evaluering på dette forløb - eller nu må vi se, om vi overhovedet har tid til at lave et helt forløb. Min ide er, at jeg vil afprøve en "live-test", hvor eleverne kan bruge mobilen. Jeg har planlagt disse spørgsmål:

1. Rester af Helle Helle er en samling af (multiple choice)
    a. Digte
    b. Noveller
    c. Eventyr
    d. Artikler
    e. Kortfilm

2. Hvilke genretræk har en novelle? (short answer)
   
3. Hvorfor hedder novellesamlingen Rester (short answer)

4. Hvad betyder det, når man siger at en novelle starter in medias res? (short answer)

5. Novellen En stol for lidt starter i medias res? (true/false)

6. Novellen En stol for lidt har en lukket slutning? (true/false)

7. Hvad er minimalisme? (short answer)

8. Denne sætning er udtryk for minimalisme: Pigen med de smukke blanke øjne vandrede som en skygge gennem den kolde, sorte nat (true/false)

Jeg er lidt spændt på, om jeg kan få det til at fungere...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar