Tja, nu starter et nyt skoleår og jeg er i gang med at gennemtænke nye forløb. For mit vedkommende bliver det lidt anderledes, end jeg plejer. Jeg har normalvis et FED-hold (ungeholdet) fra starten og får som regel et mere i løbet af året. I år skal jeg have to FED-hold fra årets start, hvoraf ingen er dem er et såkaldt ungehold. Af den grund forestiller jeg mig, at jeg skal have fundet nogle nye tekster og lavet nogle nye forløb. Jeg skal også have lavet yderligere en kursistblog.
Jeg har ellers gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil i løbet af året:
- Vi er gang med at få gang i Office365, og det tager selvfølgelig tid. Jeg vil gerne udnytte mange af de muligheder, der pludselig er. Eksempelvis har jeg stor interesse i One Note, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvor hensigtsmæssigt det er i forhold til vores målgruppe.
- Jeg vil gerne arbejde med lidt mere baggrundslæsning på mine FED-hold. I mange år har jeg jo kørt uden bog, hvilket jeg har været glad for. Nogle af kursisterne, specielt de dygtigste, vil have gavn af lidt mere baggrundslæsning. Jeg kan ikke finde en bog, jeg finder egnet, men jeg kan vel selv lave noget med eksempelvis med Flipsnack, Calameo eller endda One Note.
- Jeg vil arbejde mere med kursisternes skiftlige fremstilling. Jeg siger det hvert år, men mener virkelig at det er en område jeg (vi?) forsømmer. Det hele går tit op i analyse af tekster og grammatik. I princippet burde man vel arbejde en tredjedel med analyse og fortolkning af tekster, en tredjedel med grammatik og en tredjedel med skriftlig fremstilling.... Jeg håber på at kunne lave nogle forløb, hvor jeg mixer det hele, men tænker lidt mere skriftlighed ind.
Tirsdag skal jeg på kursus. Det er altid hyggeligt :-)
Go for OneNote. Jeg er total fan. Faktisk kan jeg slet ikke se, hvornår man ikke skal bruge det :)
SvarSlet-------
www.edu21.dk
Bruger du det selv? Har du gode erfaringer, du vil viderebringe?
SvarSletHej Stine. Jeg er stor fan af din blog, som jeg har fulgt det sidste års tid. Især på IT-området er du en stor inspirationskilde. Jeg har god erfaring med at arbejde m. skriftlighed i undervisningen. Som lærere er vi gode til respons, men kursisterne bruger den ikke, så derfor arbejder jeg med genafleveringer. Jeg kommenterer både på sprog og indhold, men jeg giver dem også retningslinjer i forhold til at gøre tekster længere. Sidste år kunne mine kursister skrive en side på PC (på en god dag), til prøven i sommer var der kun én, der skrev under 2 sider. Hvis du orker, så prøv det af; det er et stort arbejde, men de bliver gode af det. De bedste hilsener Mette
SvarSlet