Jeg har netop lavet et nyt undervisningsforløb til mit flexhold på g-niveau (9. klasse). På dette hold arbejder alle individuelt, og de er således forskellige steder i pensum. Det er ekstremt vigtigt, at man har et materiale til rådighed, som eleverne kan arbejde selvstændigt med.
Målene for dette undervisningsforløb er:
1. At få kendskab til sagprosa
2. At få kendskab til genretræk for forskellige artikler specielt baggrundsartiklen, nyhedsartiklen og interviewet
3. At kende til analysebegreber indenfor sagprosa-genren (blikfang, layout, overskrift, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, informationsgenre, opinionsgenre, nyhedstrekanten, sagsinterview, personinterview, afsender, modtager, erfaringskilde, ekspertkilde, partskilde og vinkling).
4. At kunne analysere og fortolke en avisartikel ud fra en analysemodel.
Teksterne til opgaverne kan findes i undervisningshæftet Danskere i krig, som kan findes på Jyllands-Postens hjemmeside her:
http://www.e-pages.dk/jp/154/
Undervisningsforløbet kan findes på dette link:
https://docs.google.com/document/d/1rJrV1x8lis9fb_4rIfi6bzEz1LRsTn6M3ythO04TN1c/edit
Ingen kommentarer:
Send en kommentar