Min blog om undervisning, pædagogik, didaktik mm. Bloggen startede som en del af et web2,0 kursus, men handler om alt fra mine overordnede pædagogiske og didaktiske tanker til konkrete undervisningsideer :-)
Jeg er fuldstændig solgt! Det er et program, som kan bruges til at kommentere tekster, og jeg tænker, at jeg hurtigst muligt skal i gang med at bruge det, når jeg giver skriftlige opgaver tilbage. Jeg synes nemlig tit, at mine kommentarer og rettelser bliver gemt ned i tasken, inden jeg kan nå at blinke med øjnene!
Programmet fungerer sådan, at du laver en video, hvor du kommenterer på teksten. Mens du kommenterer, kan du markere i teksten med en gul cirkel, således at du kan vise eksempler.
Jeg har afprøvet programmet her:
Puha, man skal lige vænne sig til at høre sin egen stemme online :-) Efter at have prøvet programmet er jeg helt sikker på, at jeg skal forsøge mig med det i undervisningen. Mit første forsøg siger mig også, at det er vigtigt, at man har styr på, hvad man skal sige. Og man har styr på den gule cirkel. Desuden skal man have styr på tempoet... Det gååår liiidt laaangsooomt, men jeg taler normalvis også meget hurtigt. Ellers er programmet mega nemt at anvende :-)
Jeg har netop lavet et nyt undervisningsforløb til mit flexhold på g-niveau (9. klasse). På dette hold arbejder alle individuelt, og de er således forskellige steder i pensum. Det er ekstremt vigtigt, at man har et materiale til rådighed, som eleverne kan arbejde selvstændigt med.
Målene for dette undervisningsforløb er:
1. At få kendskab til sagprosa
2. At få kendskab til genretræk for forskellige artikler specielt baggrundsartiklen, nyhedsartiklen og interviewet
3. At kende til analysebegreber indenfor sagprosa-genren (blikfang, layout, overskrift, manchet, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks, byline, informationsgenre, opinionsgenre, nyhedstrekanten, sagsinterview, personinterview, afsender, modtager, erfaringskilde, ekspertkilde, partskilde og vinkling).
4. At kunne analysere og fortolke en avisartikel ud fra en analysemodel.
Teksterne til opgaverne kan findes i undervisningshæftet Danskere i krig, som kan findes på Jyllands-Postens hjemmeside her:
Jeg går i disse dage rundt med tankerne om at påbegynde elektroniske portefolier. På AVU arbejder vi i dansk med portefolier, men jeg føler ikke helt, at det går planmæssigt. Vi får ikke brugt dem - de ligger blot på en hylde i klassen - og eleverne har ikke det fornødne ejerskab over dem. Jeg er dog ikke klar til at opgive tankerne om en portefolie, da jeg synes, at de pædagogiske og didaktiske tanker, der ligger bag, er rigtig gode.
Jeg overvejer i øjeblikket at få eleverne til at lave deres egen blog. Denne blog skal således fungere som en elektronisk portefolie, hvor de kan præsentere opgaver og produkter. Jeg forestiller mig, at det giver eleverne et større ejerskab over portefolien, og det giver dem endvidere træning i at formulere sig skriftligt.
Jeg er meget interesseret i at høre, om nogen har erfaring med at lave elektroniske portefolier? Jeg har selv tænkt mig at bruge kidblog, men hvis I har andre forslag, er jeg meget interesseret!
Sidste uge havde jeg en god snak med en kollega om fremtidens skole. Dette web2,0 kursus har virkelig åbnet mine øjne for, hvordan fremtidens skole måske ser ud. En ting er jeg helt sikker på: Det er med at hoppe på IT-bølgen hurtigst muligt, for det kommer kun til at gå hurtigere! Når jeg eksempelvis ser mine børn på 2 og 4 år betjene en Ipad, så kan jeg fornemme, hvad fremtiden bringer. Der vil uden tvivl være høje IT-krav til deres generations lærere..
Min søn har været syg denne uge, og det har gjort, at jeg har haft mange tanker om, hvordan man kan omtænke undervisningen. Der har været behov for en mere fleksibel undervisning, hvor jeg ikke har behøvet at være fysisk til stede hele tiden. Og jeg er ikke i tvivl om, at denne online-undervisning er fremtiden!
Jeg har i denne uge brugt Google Docs, som jeg virkelig ELSKER. Det tog mig ca. et kvarter at lave disse opgaver, som eleverne skulle besvare, mens jeg kørte hjem til min syge søn.
Besvarelserne lå på min Google konto, da jeg kom hjem :-)
Der er virkelig mange muligheder med web2,0 i forhold til at tænke fleksibel uddannelse. Jeg tænker også på, hvordan skolerne årligt bruger mange resurser på vikarer. Hvis alle lærere kunne udtænke online undervisning ved planlagt fravær, så kunne man spare mange resurser (og måske lave bedre undervisning)!
Noget af det aller vigtigste for mig er, at der er humor i min hverdag. Jeg skal kunne grine med mine kolleger, og jeg skal kunne grine med mine elever (engang imellem kan jeg også grine ad mine elever, når de eksempelvis laver de sjoveste faglige brølere, eller når de lever i en verden, som jeg bare overhovedet ikke kan forstå).
Den anden dag gik jeg grinende fra time, da vi havde arbejdet med ordsprog. Der var 20 min. tilbage af timen, og eleverne fik tid til at gå på nettet for at finde et ordsprog, som de syntes godt om, og som passede til deres personlighed. De skulle herefter skrive ordsproget på en lap papir og hænge det op på opslagstavlen. Øvelsen gav mange interessante iagttagelser og diskussioner. Dog kunne jeg ikke lade være med at grine, da vores russiske dreng valgte ordsproget: "Der findes ikke grimme kvinder, kun for lidt vodka ;-) "
Lektier er en del af det at gå i skole. Som barn elskede jeg at sidde hjemme og nørkle med mine lektier, men efterhånden er der flere og flere, der sætter spørgsmålstegn ved, om lektier er nødvendige. På Herning HF og VUC er vi begyndt at arbejde lektieinkluderende. Derfor har jeg brugt lidt tid på at overveje, hvad det bidrager med i min og elevernes hverdag.
Vi har nu arbejdet med lektieinkluderende undervisning i næsten to år. Projektet blev påbegyndt, fordi vi havde og stadig har problemer med at fastholde vores kursister. Mange af dem har haft en en dårlig tid i Folkeskolen. De har været ekskluderet både fagligt og socialt, og det smitter af på deres videre skolegang. Vi ville med lektieinkluderende undervisning forsøge lave om på dette. Alle lektier bliver lavet på skolen, så de har fri, når de kommer hjem. De slipper således for at sidde hjemme og kæmpe med lektier, som ingen alligevel kan hjælpe med. "Undervisningen starter hver dag, hvor den sluttede dagen før, og ingen møder op med dårlig samvittighed over ikke at have læst lektier"
Efter at have kørt lektieinkluderende undervisning i halvandet år står det mig klart, at der er flere fordele ved at praktisere denne form for undervisning. Den mest åbenlyse fordel er, at undervisningen starter der, hvor den sluttede sidste gang. Ingen elever starter timerne med dårlig samvittighed over at have "glemt" at lave lektier. Og ingen lærere starter med en gruppe elever, som er vidt forskellige steder i pensum.
For mig at se er den største gevinst ved lektieinkluderende undervisning dog, at denne form for undervisning skaber en praksis med stor mulighed for at gøre læringen fælles. Danskfaget er uomtvisteligt et læsefag. Der skal læses mange tekster, og traditionelt set har læsningen fungeret som hjemmelektie. I den lektieinkluderende undervisning bliver læsningen taget væk fra den enkelte og gjort fælles. Ikke at vi skal læse alle teksterne sammen, men læsningen bliver et socialt anliggende på den måde, at vi sammen skal skabe rammerne for, at teksterne kan læses og forstås på klassen.
"Jeg er som underviser i højere grad med i læseprocessen, hvorfor jeg i højere grad kan være med til at hjælpe eleverne i denne proces"
I lighed med dette ser jeg samme muligheder i forhold til den skriftlige del af danskfaget. Traditionelt set har eleverne fået skriftlige opgaver for, som skulle laves hjemme. Her var det så op til den enkelte at få lavet denne opgave så godt som muligt. I den lektieinkluderende undervisning bliver det skriftlige arbejde igen flyttet fra den enkeltes private rum til det fælles. Vi kan sammen hjælpe hinanden med at få lavet gode opgaver :-)
For mig at se er der dog også iøjnefaldende ulemper ved at arbejde lektieinkluderende. Jeg mener, at alle elever bør lære at lave lektier. Det er en del af den almene dannelse. Ved at flytte læringen fra den enkletes private rum til det fælles, tager vi dem i hånden hele vejen. De behøver ikke tage ansvar for egen læring, og min frygt er, at de heller aldrig lærer det.
Jeg har tidligere skrevet denne artikel om mit syn på lektieinkluderende undervisning
Wallwisher er et program, hvor du kan lave en elektronisk væg. Her kan du blot ved at have linket til væggen skrive kommentarer eller oploade billeder. Jeg er en kæmpe tilhænger af sådanne simple programmer, hvor eleverne ikke skal have et brugernavn og en kode for at kunne anvende programmet.
Jeg har her forskellige ideer til, hvordan jeg vil bruge programmet:
1. En helt almindelig brainstorm eller mindmap, hvor alle elever kan skrive samtidig
2. Besvarelse af spørgsmål: Når eleverne har lavet en analyse og fortolkning af en tekst, så kan de få ansvaret for et enkelt punkt, som de skal besvare på en væg i Wallwisher. Når vi så skal samle op, så har alle elever besvaret et spørgsmål, som står beskrevet på væggen.
3. Vidensdeling: Hvis vi eksempelvis skal lave en skriftlig opgave, hvor eleverne skal læse en tekst og kommentere den, så kan vi lave en fælles væg, hvor eleverne skriver deres holdning til teksten. Således kan eleverne få inspiration fra hinanden i skriveprocessen.
4. I samfundsfag har vi arbejdet med Maslows behovspyramide. Vi har set på forskellige reklamer for at finde ud af, hvilke behov de appellerer til. Min intention er, at eleverne skal lave en væg med forskellige reklamer, hvorefter de skal holde et kort oplæg om, hvilke behov de forskellige reklamer appellerer til. Inden jeg bruger programmet i undervisningen, afprøver jeg det altid. I kan se mit prøveforsøg her:
En stor del af dansk handler naturligvis om at kende til de forskellige genrer. I den forbindelse synes jeg, at det giver god mening at arbejde med at skrive i de forskellige genrer, herunder at skrive en genre om til en anden. Hvis eleverne kan skrive i en genre, så har de også forstået genren!
Jeg vil gerne give et eksempel på en enkel skriveopgave, som jeg bruger på FED-niveau.
Nyhedsartiklen på FED-niveau
Indledningsvis arbejder jeg med hæftet Læs og skriv i genrer. Skrivekursus i nyhedsartikler af Maj Finnemann Schultz. Her gives en ganske god introduktion til den trekantede nyhedsartikel. Som afslutning på dette, beder jeg eleverne om at lave denne skriftlige opgave: "Brug sangen af Sys Bjerre som inspiration til en nyhedsartikel. Du skal opbygge den som en trekantet nyhedsartikel, og du skal opfinde nogle kilder. Husk også vinkling". Inden eleverne går i gang med at skrive, laver vi som regel en brainstorm på tavlen over mulige vinkler på historien.
Hvis ikke man er så vild med Sys Bjerres sang, så kan novellen En flinker fyr af Pia Juul også bruges som inspiration til en nyhedsartikel.
På g-niveau plejer jeg også at bede eleverne skrive et knækprosa-digt, når vi arbejder med lyrik. Det gør jeg, fordi jeg har erfaring med, at knækprosa kan være en lidt uhåndgribelig genre (meget uforståeligt!). De forstår genren bedre, når de selv har formuleret sig i den. Først læser vi et knækprosa-digt af Vita Andersen, vi taler om genretræk, og sluttelig beder jeg beder dem skrive et knækprosa-digt om at gå i skole.
I fredags fik jeg afprøvet programmet Glogster sammen med eleverne. De skulle, som tidligere beskrevet, lave en glogster over H.C. Andersens liv. De fik to timer til at lave denne glogster. Det meste af den første time gik med at lære programmet at kende, hvorefter anden time blev brugt på at finde information om H.C. Andersen. Jeg havde lavet en kort vejledning til programmet, således de selv kunne lære programmet at kende.
Det er mig klart, at meget af tiden gik med at lære programmet at kende. Næste gang vil de forhåbentlig få mere ud af det rent fagligt.Jeg havde sagt til dem, at de skulle vælge den skabelon, der hedder fluepapir, fordi der allerede er tilføjet en masse tekst- og billedbokse. Nogle ville dog have fået mere ud af det, hvis de startede med en hel blank glogster, hvor de selv kunne påsætte tekst- og billedbokse.
Sluttelig vil jeg gerne formidle et lille trick, som jeg bruger, når jeg arbejder med disse web2,0 programmer. Jeg laver altid en fiktiv bruger, således eleverne er fri for at bruge tid på at lave en bruger med brugernavn og kode. Til de fleste programmer har jeg oprettet et bruger, der hedder lektieklassen. Så logger alle elever på denne bruger, og de arbejder med forskellige ting, men på den samme bruger!
Jeg har netop hentet en app fra Dansk Sprognævn, som jeg virkelig kan anbefale dansklærere at hente. App'en indeholder hjælp til den danske grammatik, således du altid kan få hjælp til det, du er i tvivl om. Der er information om sætninger og sætningsled, ordklasser og de mest almindelige fejltyper. Jeg skal i hvert fald have mine elever til at hente den :-)
Man kan selvfølgelig altid diskutere, om det er hensigtsmæssigt at opfordre eleverne til at hente information fra mobilen i timerne. Jeg mener dog ikke, at vi fuldstændig skal forbyde mobiler og lignene. Vi skal i stedet lære dem at bruge mobilerne rigtigt, således vi kan udnytte alle de muligheder, der er. Derfor har jeg også tænkt mig at melde mig til det kommende web2,0 kursus om Smartphone i undervisningen!
Inde på http://www.studieportalen.dk/video/ findes en hel masse gode undervisningsvideoer til dansk og engelsk. Her kan i se en video, hvor berettermodellen forklares:
Jeg er helt vild med disse forskellige videoer. De kan være med til at give variation i undervisningen, og de forklarer det faglige på en måde, som fanger eleverne.
Der er efterhånden blevet et krav, at der skal være elektroniske tekster på FED-niveau. Her arbejder jeg specielt med kortfilm. Jeg synes, det er svært (jeg er aldrig selv blevet undervist i det), men det er spændende. Og eleverne elsker det!
Mine tre ynglings kortfilm (novellefilm vil nogle mene) er:
1. Dennis instrueret af Ole Mathiesen
Jeg synes, at denne film er vidunderlig, da forholdet mellem Dennis og moderen bliver skildret helt fantastisk. Jeg bruger filmen i et emne om forholdet mellem forældre og børn. Vi perspektiverer filmen til forskellige noveller, men også til kortfilmen Wolfgang, som har samme tema.
2. Ernst og Lyset instrueret af Anders Thomas Jensen og Thomas Willum Jensen
Jeg bruger denne film i et forløb om intertekstualitet. I kortfilmen er der rigtig mange henvisninger til bibelen, hvilket giver en kortfilmsanalyse lidt dybde, synes jeg.
3. De nye lejere af Kenneth Kainz
Filmen er inspireret af Roman Polanskis gyser Den nye lejer. Jeg bruger den ikke i et bestemt forløb, men jeg trækker den frem, når vi trænger til en pause fra det almindelige tekstarbejde. Der er action og stoffer i, så eleverne synes naturligvis den er fed :-)
Jeg har lavet følgende eventyrforløb, som jeg skal påbegynde
i januar på mit FED-hold. Til inspiration kan I se, hvordan jeg har tænkt mig
at integrere web2,0 i den almindelige undervisning.
1)Brainstorm på tavlen om eventyrs genretræk
Mål:
At repetere genretræk ved eventyr
2)Undersøg forskellen på folke- og kunsteventyr i
artikler udleveret af mig og på Internettet
Mål:
At kunne kende forskel på folke- og kunsteventyr
3)Læs folkeeventyret det gode sværd og besvar
opgaver (individuelt arbejde)
Mål:
At genkende genretræk ved folkeeventyret og lave en begyndende analyse
4)Find informationer om H.C. Andersen på
Internettet og lav en digital planche over hans liv og forfatterskab i Glogster.
På planchen skal forskellen på folke- og kunsteventyr desuden være beskrevet
Mål:
At kende til H.C. Andersens liv og repetere forskellen på folke- og
kunsteventyr
5)Læs Klodshans og besvar opgaver (makkerarbejde)
Mål:
At lave en analyse og fortolkning af eventyret
6)Se videoen om aktantmodellen på og afprøv den på Det gode sværd og Klodshans
Mål:
At kende til aktantmodellen og kunne anvende den på eventyr
7)Hør tepotten på klassen http://www.dr.dk/hca/da/eventyrteatret/oplaesninger/default.asp?page=7 og arbejd i matrixgrupper. Der laves 4 forskelige grupper, som hver får en af
følgende opgaver 1) Undersøg om kontaktmodellen og aktantmodellen kan bruges på
eventyret 2) Lav en grundig beskrivelse af eventyrtræk for Tepotten. Kom
herunder ind på om eventyret er et folke- eller kunsteventyr 3) Lav en grundig
personkarakteristik af Tepotten (både indre og ydre) med fokus på at beskrive
dens udvikling 4) Lav en karakteristik af sproget i Tepotten. Kom ind på
stilniveauer og billedsprog. Alle grupper skal desuden overveje tema og budskab
i eventyret.
Der dannes nu nye grupper, hvor en fra hver
af de fire grupper er til stede. Hver person fremlæggergruppens svar.
Til slut besvares ”en test” lavet i Google
formular for at se, om alle har hørt efter.
Mål:
At lave en analyse og fortolkning af eventyret samt træne fremlæggelse
8)Præsentation af moderne eventyr på tavlen
Mål:
Kende til genretræk ved moderne eventyr
9)Læs Eventyret om den grimme Mandfred og besvar
opgaver (individuelt)
Mål:
At genkende genretræk ved det moderne eventyr og lave en analyse og fortolkning
10)Kort skriveopgave: Alle finder mobilen frem.
Find den sidste besked, som du har modtaget. Find et navneord og et egennavn i
beskeden og skriv dem på tavlen. Skriv nu et moderne eventyr, hvor alle ord på
tavlen indgår (et alternativ kan være at skrive Tepotten om til et moderne
eventyr)
Mål:
At anvende genretrækkene i skriftligt arbejde
11)Læs teksten Derfor
ser vi Paradise Hotel af Thomas Hoffmann (en fantastisk artikel fra
sommereksamen 2012, hvor han giver udtryk for, at Paradise Hotel ligner
eventyr). Jeg laver forskellige sedler med hans synspunkter. Hver elev trækker
et synspunkt, som de skal kommentere på en væg lavet i Wallwisher.
Mål:
At tage stilling til om Paradise Hotel ligner eventyr og argumentere for sin
mening
12)Skriftlig opgave. Vælg mellem opgave 1 og opgave
3 fra sommereksamen 2012:
· Skriv en informerende artikel om genrer og
genretræk til skolebladet på dit VUC. Artiklen skal indeholde en redegørelse
for genretrækkene i tekst 1 (eventyr) og tekst 3 (anmeldelse)
·Skriv en kommentar til en gratisavis, hvor du
argumenterer for, hvilke tv-genrer du foretrækker. I kommentaren skal du
redegøre for centrale synspunker i tekst 4 og inddrage synspunkter fra tekst 5.Inden eleverne begynder at skrive
arbejder vi med dispositioner på klassen. Eleverne må gerne få inspiration fra vores
væg i Wallwisher
For nogle dage siden stødte jeg på programmet Popplet, da jeg surfede rundt på nettet. På forsiden bruger de ordene: "Super simple, super smart og super fun". Og jeg kunne da ikke være mere enig! Det er meget nemt at anvende, og det kan bruges til rigtig mange ting. Jeg har her afprøvet programmet ved at lave en tidslinje over handlingen i novellen Solstrålen:
Mange af mine svage elever er rigtig glade for at tegne tidslinjer over handlingen i tekster fremfor at skrive et referat (så får de selvfølgelig ikke den skriftlige del med, men det er måske heller ikke altid nødvendigt). Popplet kan dog bruges til MANGE flere ting og mit forsøg yder slet ikke programmet retfærdighed. Man kan anvende mange forskellige farver, tilføje videoer og billeder samt forbinde de forskellige dele. Jeg har tidligere givet udtryk for, at jeg ikke er så begejstret for Mind42 i forhold til at lave mindmaps. Popplet virker for mig meget mere brugbart og let at bruge. Eksempelvis er der en guide i højre hjørne, som hjalp mig til at påbegynde min første popplet. Jeg glæder mig allerede til at bruge programmet :-)
Et af de mest anvendelige web2,0-programmer, jeg er stødt på, er Glogster.
Dette program kan bruges til at lave elektroniske plancher, hvilket jeg finder
særdeles relevant i forhold til min undervisning. Her i januar skal vi i gang med
et forløb om eventyr, og jeg forestiller mig, at eleverne skal lave en planche
om H.C. Andersen. Mit forsøg med Glogster kan I kan se her:
Dog mener jeg, at vi lærere er nødt til at stille nogle
faglige krav til plancherne, således det ikke bliver et arbejde uden faglighed.
Jeg forestiller mig blandt andet, at eleverne skal beskrive de forskellige eventyr, vi
arbejder med.
.jpg)
