onsdag den 5. november 2014

Synliggør det skriftlige med Google Docs

I dag arbejdede vi med den berygtede responsopgave, som findes i den sproglige prøve på d-niveau. I kan se et eksempel her. Jeg har flere gange anvendt Google Docs til dette, da opgaven virkelig handler om at kunne formulere sig korrekt og med de korrekte faglige begreber.  I dag brugte jeg dog Google Docs på en - for mig - ny måde, og det kan klart anbefales. Vi startede med at gennemgå to eksempler på, hvordan man kan løse opgaven. Jeg havde udpeget en kursist til at være min sekretær, og hans opgave var at nedskrive de ting, vi blev enige om på klassen. Han skulle selvfølgelig skrive i det fælles Google dokument, som var fremme på smart board, således klassen løbende kunne se, hvordan opgaven kunne løses. Det fungerede rigtig godt, og faktisk endte det med, at enkelte grupper i opsamlingen også tilføjede ord og/eller sætninger til deres Google dokument, mens vi andre kunne følge med.

Jeg skal helt klat benytte mig af sådan en "sekretær" en anden gang :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar