søndag den 9. november 2014

Capti

I fredags blev jeg præsenteret for den app, som hedder Capti. Egentlig er sådanne oplæsningsapps slet ikke noget for mig - jeg ser det langt mere anvendeligt i ordblindeundervisningen - men jeg må alligevel indrømme, at denne app er interessant. Princippet er, at du med Capti kan lave en playliste bestående af dokumenter, tekster, hjemmesider mm., og du kan herefter afspille playlisten, således du får alle ordene læst op.  Da jeg skulle afprøve denne app, lavede jeg en playliste med en side fra min blog og to dokumenter fra min Dropbox. Jeg satte playlisten til at afspille og vupti, så fik jeg oplæst mine dokumenter og siden fra min blog. Det gik lidt stærkt, fordi jeg ikke havde fået installeret hastigheden, men oplæsningen var faktisk glimrende og ikke nær så mekanisk som forventet.  Jeg kan se flere af mine FED-kursister få glæde af denne app.
I morgen på vej på arbejde skal jeg måske lytte til den novelle, vi skal arbejde med i dagens lektioner?! Her kan I se en video om Capti:







Ingen kommentarer:

Send en kommentar