Snapshot af opgave
Som afslutning på d-niveau i dansk skal eleverne til eksamen i grammatik. I denne eksamensopgave er der en kommenteringsopgave, som er ganske svær. Kursisterne har ikke en chance for at løse denne opgave tilfredsstillende, hvis ikke de har prøvet det en del gange før. I går arbejdede vi med denne kommenteringopgave (i princippet er jeg imod at træne til en eksamen, men jeg vurderede, at det er nødvendigt). Jeg havde lavet 5 tekster, som eleverne skulle kommentere. De skulle blive enige om, hvad der skulle kommenteres, og de skulle blive enige om, hvordan kommentaren skulle formuleres. Google Docs blev valgt til gruppearbejdet, for at alle kursister i gruppen kunne se det skrevne og være med til at diskutere formuleringerne. Desuden kunne vi også få deres kommentarer op på smartboard, så det blev endnu mere tydeligt.
I kan her se et eksempel på opgaven i Google Docs
Ingen kommentarer:
Send en kommentar