Jeg er ikke en gammel lærer. Nej, jeg vil faktisk betragte mig selv som en rimelig ung lærer. Dog kan jeg nogle gange føle mig virkelig gammel, selvom jeg blot lige er rundet de 30. Det gælder især, når mine elever snakker om Paradise Hotel og andre medievaner. Jeg bliver ganske forarget, når mine elever giver udtryk for, at deres største ønske er at være med i Paradise Hotel, ligesom jeg bliver ganske forarget, når mange af dem sidder og spiller computerspil til langt ud på natten. Det der dog kan ryste mig mest er, når de i frikvartererne sidder i klassen med hver sin mobiltelefon og kigger ind i hver sin skærm. De taler ikke med hinanden, nej de taler med deres digitale "venner". Jeg kan ikke helt forstå det, og alligevel så kan jeg mærke på mig selv, hvor afhængig jeg efterhånden er af medierne. Jeg kan da lige hurtigt se de nye statusopdateringer på facebook, mens børnene leger. Eller jeg kan da lige tjekke, hvor mange der har været inde at læse min blog, mens vi ser nyhederne. Jeg har netop lånt bogen Årgang 2012, som er skrevet af Søren Schultz Larsen. Han har undersøgt den første årgang af digitalt indfødte. Han har nøje fulgt denne generation på nettet, i familien og med vennerne, og han giver i bogen en karakteristik af ders mediebrug. Han skriver blandt andet:
"Når man kigger på udviklingen i bare de seneste 10-15 år, giver det mindre og mindre mening, at tale om en tilstand uden for medierne, som er mere virkelig, bedre og mere ønskværdig end det digitale liv. De mediebrugere, som er vokset op med de interaktive, mobile medier, gør det i hvert fald ikke. Og hvis de gjorde, er det tvivlsomt, om de ville foretrække den fysiske verden eller anse den som den mest virkelige. For det er den digitale virkelig, de oftere og hellere befinder sig i..."(side 10).
Ja, det er tankevækkende, og jeg glæder mig til at komme længere ind i denne bog. Så kan jeg forhåbentlig få en bedre forståelse af mange af mine kursister og måske endda også af mig selv...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar