- Som udgangspunkt vil jeg bruge min elevblog til at distribuere opgaver. Det har fungeret godt i dette skoleår, når kursisterne har hentet opgaverne ned på deres egen computer ved hjælp af dropboks.
- I stedet for at kopiere alle teksterne, som jeg plejer, vil jeg udlevere dem i pdf-fil. Så kan kursisterne læse teksterne på computeren og bruge PDF-Xchange Viewer til at tage noter med.
- Jeg vil i højere grad bruge Socrative som et redskab til at arbejde med teksterne. I stedet for at kursisterne altid får opgaver, som de skal besvare skriftligt, så kan Socrative bruges til at arbejde med teksterne mundtligt, tænker jeg.
- Jeg vil bruge Glogster til at lave elektroniske plancher. Sidste år læste vi med stor succes et interview med LOC, hvorefter kursisterne lavede en personkarakteristik på en planche (se eventuelt her.) Næste skoleår skal denne planche helt klart være elektronisk, ligesom alle de andre plancher vil skal lave, skal være det.
- Tjenesten Padlet er jeg sikker på, at jeg kommer til at bruge meget, fordi den er så simpel. Jeg vil selv bruge den til at distribuere opgaver til kursisterne, og de skal også selv lave forskellige opgaver, som her
- Jeg vil fortsætte med at lave øvelser i Quizdini. Det har fungeret som et fantastisk alternativ til en almindelige grammatikundervisning i år, og det vil jeg helt sikkert fortsætte med.
- Todays Meet vil jeg bruge som et forum, hvor kursisterne kan stille spørgsmål til hinanden og hjælpe hinanden. Det kan både være i undervisningstiden, når de arbejder forskelige steder rundt på skolen eller efter skoletid.
- Der findes rigtig mange gode undervisningsvideoer, som jeg vil bruge næste år (se eksempelvis www.bedredansk.dk). Næste år vil jeg selv lave flere, og planen er også, at kursisterne selv skal optage nogle.
- Og selvfølgelig vil jeg bruge Screencast-O-Matic til at give feedback på kursisternes skriftlige afleveringer.
Min blog om undervisning, pædagogik, didaktik mm. Bloggen startede som en del af et web2,0 kursus, men handler om alt fra mine overordnede pædagogiske og didaktiske tanker til konkrete undervisningsideer :-)
lørdag den 15. juni 2013
Web2-ambitioner
Nu er skoleåret ved at nærme sig sin afslutning, og planlægningen af det næste er ved at begynde. Jeg elsker denne tid - det er SÅ fedt at have alle de skønne unge mennesker til eksamen, og jeg nyder at gå og fundere over, hvad jeg skal finde på til næste skoleår. Vi har store planer på Herning HF og VUC . Faktisk så store at vi næste år skal have en IT-klasse, hvor kursisterne får udleveret en computer, som de hovedsageligt skal arbejde på. Det bliver en spændende og stor udfordring, især fordi jeg er "kopimesteren" (jeg kopierer åbenbart MEGET).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Sikke du kommer omkring. Du bruger flere af de samme programmer som jeg gør (dog foretrækker jeg screencast frem for screencast-o-matic)
SvarSletJeg tænker lige... hvad kan den der elev/kursistblog (når nu du jo er på VUC ;) )som ludus/Lectio ikke kan? Jeg plejer nemlig bare at lægge det, på samme måde, i Ludus.
Hej Lotte. I princippet er der ingen forskel på at bruge Ludus/Lectio, at bruge hjemmeside eller at have en blog. Elevbloggen er god synes jeg, fordi det er nemt. Eleverne skal ikke logge ind. Desuden synes jeg, at det er meget indbydende, når videoer og lignende kan lægges på bloggen. Og så kan de forskellige sider på bloggen bruges som en slags opslagsværk, hvor de kan slå faglige begreber op. Ulempen ved bloggen er, at tekster ikke kan lægges ud. Så derfor kopierer jeg nogle hæfter til dem, som de kan have liggende på computeren fast.
SvarSletJeg kender ikke Screencast. Hvad er forskellen på Screencast og Screencast O Matic?
Mvh Stine