Jeg blev i dag præsenteret for programmet Textivate af en god kollega (ja, jeg ved godt, at jeg har mange gode kolleger, men sådan er det bare at arbejde på Herning HF og VUC...). Programmet er et utrolig simpelt program, hvor man kan lave sine egne online øvelser. Disse øvelser har fokus på at finde den korrekte rækkefølge i en tekst, indsætte de korrekte ord, lave den rigtige orddeling osv. Programmet har måske begrænsede muligeder i forhold til dansk på FED-niveau, som jeg primært har, men det har umiddelbart store muligheder i fag som engelsk, tysk, dansk som andetsprog og ordblindeundervisning. Textivate er så simpelt at bruge, at jeg næsten ikke kunne finde ud af det. Det viste sig så, at jeg bare skulle indsætte en tekst i boksen og trykke på textivate. Herefter havde programmet lavet 10-15 forskellige opgaver til teksten. Jeg har her linket til fem forskellige øvelser jeg fik ved at oploade H.C. Andersens eventyr Prinsessen på ærten:
Øvelse 1: Dan den rigtige rækkefølge af de 6 afsnit på skærmen. Træk dem blot hen til den firkant, hvor de skal placeres (de skal placeres vandret).
Øvelse 2: Dan den rigtige rækkefølge af sætningerne i boksene. Dobbeltklik blot på den næste sætning.
Øvelse 3: Teksten står skrevet uden mellemrum. Identificer de rigtige ord og lav mellemrum i teksten.
Øvelse 4: Dan den rigtige rækkefølge af ordene i boksene. Dobbeltklik blot på det næste ord
Øvelse 5: I denne tekst mangler der nogle ord. Indsæt ordene på de rigtige pladser.
Jeg forestiller mig, at man eksmepelvis kan bruge en engelsk eller tysk tekst. Således kommer eleverne til at arbejde med ord, sætninger og tekstens helhed. Hvis I ønsker mere information om Textivate, så kan I læse Evas fremragende blogindlæg her
I øvrigt behøver I ikke oprette jer som brugere
Ingen kommentarer:
Send en kommentar