Hvad siger eleverne til Screencast-o-Matic?

Jeg har i dag givet mine elever de stile tilbage, hvor jeg har indtalt deres feedback med Screencast-o-Matic. Jeg har været meget spændt på, hvad de ville sige til at høre mine rettelser mundtligt. Og ikke mindst på at høre, om de nu kunne holde til at høre på min skingre stemme :-)

De skulle herefter give feedback på et google-formular, og resultaterne kan I se her:

Som det ser ud, er eleverne meget tilfredse med denne måde at give feedback på. Da jeg ikke har brugt længere tid, end jeg plejer, vil jeg stræbe efter at gøre det fremover. Min fremgangsmåde var at kommentere stilene i word, som jeg plejer, hvorefter jeg indtalte de 10-15 linjer, som jeg plejer at skrive til sidst. Det var egentlig ganske simpelt... Dog skal man huske på, at mobilen helst ikke skal bippe, mens man indtaler deres feedback, eller at ens kat helst ikke skal komme og mjave midt i det hele. At de skete for mig var dog kun med til at sætte lidt ekstra krydderi på deres feedback :-)

Uden papir?????

Vi har næste år planlagt at gøre mere brug af IT i undervisningen. Det vil faktisk sige, at vi i ungeklassen, som jeg har, stort set ikke vil bruge papir. Av for den... Jeg er kopimesteren!
Vi lærere i teamet har simpelthen måttet erkende i år, at vores elever  ikke kan holde styr på papirerne. Det roder som bare pokker, så nu tager vi konsekvensen og laver en klasse med ekstra fokus på IT.

For at øve mig har jeg besluttet at påbegynde arbejdet  allerede nu. Jeg påbegynder altid hver time med at opstille dagsorden og mål for timen, hvilket jeg fremover vil gøre elektronisk. De fleste opgaver og tekster vil jeg også forsøge at lægge ind elektronisk. I kan se min plan for morgendagens dansktimer her:

http://stineaaendurr.blogspot.dk/2013/02/tirsdag-den-252-2013.html

Eleverne skal have både en skriftlig opgave tilbage og en sproglig opgave (grammatik), så det kommer til at fylde hele dagen, da vi skal arbejde med deres "fejl". 

Vinterferie

For første gang nogensinde har jeg holdt 14 dages vinterferie. Derfor har jeg for en gangs skyld lavet et lidt mere personligt indlæg - det må I tage med :-)

Jeg er ikke særligt god til at holde ferie, da jeg altid har noget arbejde at pusle lidt med. Min mand vil sige, at jeg er arbejdsnarkoman, og det har han nok ret i. I denne ferie har jeg dog holdt arbejdet på et absolut minimum. I kan se min vinterferie i billeder her: 

1. Jeg har syet nye bukser til Johan. "Stjernebukserne løber hurtigt", siger han, og jeg kunne knapt fange ham med kameraet.
2. Johan og Kaya på vej op i Gajolen (= gondolen)
3. Johan og far på vej ned ad skibakken
4. Mig selv på toppen af Hafjell. Som I kan se, er vejret fantastisk!
5. En tur i badeland med familien
6. Lidt arbejde har jeg som nævnt lavet. Jeg har rettet stile og indtalt feedback med Screencast-o-Magic. Jeg har også færdiggjort en artikel om lektieinkluderende undervisning, som jeg har været i gang med et stykke tid. Ifølge vores projektleder udkommer den i næste måned i bladet VOKSEN uddannelse (jeg kender ikke bladet selv). I kan se artiklen på linket nederst 
7. Jeg har syet en nederdel til Kaya.
8.... og en kjole til mig selv!
9. En tur på biblioteket med familien 

Det eneste jeg ikke har lavet, som jeg plejer, er at spile håndbold. Det bliver vist en håååååård opstart igen mandag til træning....

I kan læse min artikel om lektieinkluderende undervisning her:

https://docs.google.com/document/d/1pazyFAmAkBuj6CGSG9h9-0lnJsk26M44fMHiyzujtzg/edit?usp=sharing

Historien om en mor

Vi har netop købt et klassesæt af Peter Madsens tegneserie Historien om en mor. De fleste kender vel Historien om en moder af H.C. Andersen, og Peter Madsen har lavet en fri fortolkning af dette eventyr. Jeg synes, at den ser meget spændende ud. Der er nogle flotte illustrationer, og jeg glæder mig til at arbejde med den.

Hvordan vi skal arbejde med den, har jeg ikke planlagt endnu. Jeg har netop fundet dette undervisningsmateriale på nettet:

http://www.ucn.dk/Files/Filer/CFU/Fagene/dansk/Historien%20om%20en%20mor.pdf

Undervisningsmaterialet er lavet med udgangspunkt i Cooperative Learning. Jeg er ikke tilhænger af, at man bruger en undervisningsmetode så intensivt, som der gøres. Men der er utrolig mange interessante ideer i materialet, så jeg har tænkt mig at udvælge de aspekter, som jeg finder mest velegnede til min undervisning.

Screencast-O-Matic i brug

Jeg har netop brugt Screencast-O-Magic til at give mine elever feedback. Efter at have rettet næsten 20 stile og indtalt feedback mundtligt må jeg erkende, at det stadig er ligeså nemt, som jeg havde forudset. Jeg tror faktisk ikke, at jeg har brugt længere tid på at give feedback, end jeg plejer. Nu er jeg bare spændt på elevernes reaktion!!

Da jeg var i gang med at indtale fik jeg en ide. Mine elever har hukommelse som en si, og de glemmer især sætningsanalyse (det gør de jo nok, fordi de ikke har lært det ordentligt!!!!). Jeg prøvede at lave en lille gennemgang af sætningsanalyse i min notebook, mens jeg optog med Screencast-O-Matic. Det er blevet til dette resultat:

Den gule cirkel er forstyrrende, men måske det alligevel kan fungere i praksis at lade eleverne se sådan en video? Min kollega Johnny har godt nok fortalt mig, at der ligger en smartoptager i forbindelse med smartsoftwaren. Måske jeg bare skal sætte mig ind i at bruge den, så kan jeg undgå virvar med den gule cirkel.

Forløb om intertekstualitet

Jeg har netop lavet dette forløb om intertekstualitet til dansk D-niveau:

1. Se traileren fra Shrek 3 på klassen og find de intertekstuelle referencer i filmen.
Mål: At kende til begrebet om intertekstualitet og kunne genkende intertekstuelle referencer i traileren

2. Se reklamefilmen for Mercedes på klassen og lav to og to en kort analyse og fortolkning af reklamen. I denne analyse og fortolkning skal der redegøres for de intertekstuelle referencer i filmen.
Mål: At kunne bruge intertekstualiteten i en analyse og fortolkning

3. Find informationer om Bibelens syndefaldsfortælling på nettet (altså fortællingen om, hvordan og hvorfor Adam og Eva blev smidt ud af Paradisets Have ifølge Bibelen). Lav en præsentation af fortællingen i Glogster, som kan hænge i klassen.
Mål: At kende til Bibelens syndefaldsfortælling

4. Læs novellen Slangen i Paradiset af Peter Straarup Søndergaard i grupper (rollelæsning). Besvar spørgsmålene til teksten.
Mål: At kunne bruge begrebet intertekstualitet i en analyse og fortolkning af en novelle. 

5. Der uddeles forskellige billeder til forskellige elever. Lav en billedanalyse, som præsenteres for resten af klassen.
Mål: At kunne bruge begrebet intertekstualitet i en analyse og fortolkning af et billede. 

5. Vi ser kortfilmen Ernst og lyset på klassen. Eleverne laver individuelt en analyse og fortolkning af filmen. Hver elev beskriver en filmteknisk observation på en væg i Wallwisher.
Mål: At bruge begrebet intertekstualitet i en analyse og fortolkning af kortfilmen.  
  

6.  Evaluering. Eleverne får en lap papir, hvor de skal forklare begrebet intertekstualitet samt give eksempler herpå.
Mål: At finde ud af, om eleverne har forstået begrebet intertekstualitet


Jeg plejer at lave et lidt længere forløb, hvor vi sætter mere fokus på moderne syndefaldsfortællinger. Vi plejer at læse Hvad laver I her? af Peter Ronild, Engang af Klaus Rifbjerg, Paradisæblerne af Martin A. Hansen og Den blomstrende have af Naja Marie Aidt. Vi har dog ikke tid til at nå det hele i år, så det bliver en lidt mere skrabet version af forløbet. Jeg er dog helt vild med Naja Marie Aidts novelle, så måske jeg får klemt den ind også...

Min top 5

Jeg har i løbet af det sidste halve år afprøvet en del web2,0 programmer. Mange af programmerne er meget anvendelige i forhold til min undervisning, men der er også nogen, som jeg ikke kan forestille mig fungerer. De fem bedste programmer er for mig:  

1. Google Formular

Jeg bruger disse spørgeskemaagtige formularer til næsten alt. Jeg laver grammatikopgaver, tekstopgaver og evalueringopgaver. Jeg ELSKER simpelthen Google Formular. Det er dejligt nemt at lave statistik over de opgaver, som eleverne har besvaret. For at se eksempler på Google Formular i anvendelse, så se disse links:

https://docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dGd2NzFiZTlTWVFIZ0pHMURqN0VodEE6MQ#gid=0


https://docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dFRqXzlFUnd0VzNhYnlGc0tiMnVBOXc6MQ#gid=0

2. Screencast-O-Magic


Programmet er helt nyt for mig, men jeg har allerede brugt det nogle gange. Eksempelvis har jeg lige rettet 20 stile og kommenteret dem ved hjælp af Screencast-O-Magic (der kommer mere om det senere). Programmet er virkelig nemt at bruge, og det eneste problem er, at videoen bliver utydelig, når den oploades på bloggen (og min kære IT-ekspert, min mand, kan ikke hjælpe mig her). For at se et eksempel på Screencast-O-Magis i anvendelse, så se videoen her:

3. Glogster

Glogster er et fantastisk program i forhold til at lave digitale plancher. Jeg elsker, når eleverne laver opgaver, hvor kreativitet og fagligt indhold supplerer hinanden. Desuden mener jeg, at vi skal gøre alt hvad vi kan for at synliggøre det arbejde, vi laver i hverdagen. Plancher og lignende skal ud og pryde væggene på skolerne, så eleverne kan få inspiration fra hinanden.  For at se et eksempel på Glogster i anvendelse, så se dette link:

http://www.glogster.com/lektieklassen/camilla-line-a/g-6l1d98463o3e8mnb0u0s5a0

4. Wallwisher

Walwisher er en en væg, hvor alle, der har linket, kan lægge tekst eller billeder på. Jeg elsker sådanne programmer, hvor man ikke skal have brugernavn eller kode for at kunne bruge det. Jeg bruger det både til vidensdeling (eksempelvis skriver alle deres holdning til et emne på væggen) og til at samle op på elevernes arbejde. For at se et eksempel på Wallwisher i anvendelse, så se dette link:

http://wallwisher.com/wall/zkhaplz8p0


5. Prezi

Prezi er et præsentationsprogram som kan anvendes som et alternativ til Power Point. Det smarte ved Prezi er, at der mange mange muligheder i forhold til at gøre layoutet spændende ved at integrere billeder, lyd- og videofiler. At anvende Prezi giver en mere indbydende præsentation, synes jeg.  For at se et eksempel på Prezi i anvendelse, så se dette link:  

http://prezi.com/uuyjkzjow3jt/untitled-prezi/?kw=view-uuyjkzjow3jt&rc=ref-30143807

Rettenøglen

Som tidligere beskrevet er jeg helt vild med hjemmesiden www.bedredansk.dk. På hjemmesiden er der mange forskellige videoer, som forklarer de mest almindelige fejltyper i dansk. Jeg bruger hjemmesiden rigtig meget i min danskundervisning, og jeg føler, at eleverne lærer meget ved at se videoerne.

                               Snapshot fra www.bedredansk.dk

Jeg har lavet dette opgaveark, som mine elever altid bruger, når de er inde på hjemmesiden. Det kan være i forbindelse med en skriftlig opgave, som de har fået tilbage. Dette giver ofte anledning til at arbejde med nogle forskellige fejltyper. Det kan også være en dag, hvor vi skal arbejde med noget grammatik, som forklares i videoerne.

https://docs.google.com/document/d/1KItMDOuSGdG8Q5j9e0Sqd79g5yuqXoIyBFaJp2BHcl4/edit?usp=sharing

Det giver god mening, at eleverne arbejder med den samme opgavetype til de forskellige videoer. De ved altid, hvad de skal, hvilket gør mit arbejde meget lettere :-)

Årgang 2012

Digitalt indfødt? Ja, det er lige netop dem, som jeg arbejder med i min hverdag. Det er den årgang, som er født i år 1994. Det er dem, som er vokset op med internet og mobiltelefoner. Det er dem, Søren Schultz Larsen giver en karakteristik af i sin nye bog Årgang 2012, som jeg skal bruge min vinterferie på at læse. 


Jeg er ikke en gammel lærer. Nej, jeg vil faktisk betragte mig selv som en rimelig ung lærer. Dog kan jeg nogle gange føle mig virkelig gammel, selvom jeg blot lige er rundet de 30. Det gælder især, når mine elever snakker om Paradise Hotel og andre medievaner. Jeg bliver ganske forarget, når mine elever giver udtryk for, at deres største ønske er at være med i Paradise Hotel, ligesom jeg bliver ganske forarget, når mange af dem sidder og spiller computerspil til langt ud på natten. Det der dog kan ryste mig mest er, når de i frikvartererne sidder i klassen med hver sin mobiltelefon og kigger ind i hver sin skærm. De taler ikke med hinanden, nej de taler med deres digitale "venner". Jeg kan ikke helt forstå det, og alligevel så kan jeg mærke på mig selv, hvor afhængig jeg efterhånden er af medierne. Jeg kan da lige hurtigt se de nye statusopdateringer på facebook, mens børnene leger. Eller jeg kan da lige tjekke, hvor mange der har været inde at læse min blog, mens vi ser nyhederne. Jeg har netop lånt bogen Årgang 2012, som er skrevet af Søren Schultz Larsen. Han har undersøgt den første årgang af digitalt indfødte. Han har nøje fulgt denne generation på nettet, i familien og med vennerne, og han giver i bogen en karakteristik af ders mediebrug. Han skriver blandt andet:

"Når man kigger på udviklingen i bare de seneste 10-15 år, giver det mindre og mindre mening, at tale om en tilstand uden for medierne, som er mere virkelig, bedre og mere ønskværdig end det digitale liv. De mediebrugere, som er vokset op med de interaktive, mobile medier, gør det i hvert fald ikke. Og hvis de gjorde, er det tvivlsomt, om de ville foretrække den fysiske verden eller anse den som den mest virkelige. For det er den digitale virkelig, de oftere og hellere befinder sig i..."(side 10).

Ja, det er tankevækkende, og jeg glæder mig til at komme længere ind i denne bog. Så kan jeg forhåbentlig få en bedre forståelse af mange af mine kursister og måske endda også af mig selv...

Ronans Escape med Wallwisher

I denne uge har vi på tværs af engelsk og dansk arbejdet med den fantastiske kortfilm Ronans Escape. Filmen en handler om en dreng, som bliver mobbet, og hvilke konsekvenser det får. Det er en barsk og rørende film, som har vundet mange priser for sin behandling af et meget aktuelt emne.

I engelsk så klassen filmen, hvorefter de diskuterede mobning og  lavede en elektronisk tidslinje over handlingen. I dansk arbejdede vi med en analyse og fortolkning, hvor fokus var på de filmtekniske virkemidler og symbolikken. Der er meget lidt tale i filmen, så kropssprog og filmtekniske virkemidler bliver brugt til at formidle historien. Det gør den særdeles velegnet til at bruge, når eleverne skal arbejde med de filmtekniske virkemidler. Jeg havde bedt eleverne om at sende deres filmtekniske observationer til mig. Da vi skulle samle op dagen efter, havde jeg udvalgt en observation fra dem hver og lagt dem på en væg i Wallwisher. Så kunne vi tage udgangspunkt i væggen under opsamlingen, hvilket fungerede ganske glimrende. De elsker, når man bruger deres arbejde :-)

Se hele væggen på:
http://wallwisher.com/wall/zkhaplz8p0

Foredrag om lektieinkluderende undervisning med Prezi

Min kollega og jeg var i går ude at holde foredrag om lektieinkluderende undervisning. Vi havde til denne lejlighed forsøgt os med programmet Prezi, som er et præsentationsprogram i stil med powerpoint. Dog er der langt flere muligheder i Prezi i forhold til at gøre layoutet spændende og indbydende og i forhold til at integrere billeder samt lyd- og videofiler.  

I kan se vores Prezi på dette link:
http://prezi.com/uuyjkzjow3jt/untitled-prezi/?kw=view-uuyjkzjow3jt&rc=ref-30143807


Jeg mener helt klart, at dette præsentationsprogram kan bruges af eleverne, når de skal lave oplæg. Det er et meget simpelt program, og jeg forestiller mig, at eleverne på ingen tid kan lave mere indbydende oplæg, end når de bruger powerpoint.

Lektieinkluderende undervisning - hvordan?

Min kollega Tina og jeg skal på onsdag til Hobro for at holde foredrag om lektieinkluderende undervisning på AVU og HF. I vores oplæg vil vi blandt andet komme ind på, hvordan vi praktiserer lektieinkluderende undervisning på Herning HF og VUC. Vi har i den forbindelse samlet forskellige arbejdsformer, som vi mener er særligt anvendelige i lektieinkluderende undervisning.

Det er vores erfaring, at det stiller store krav til variationen i arbejdsformerne, at alle tekster skal læses på klassen. Jeg har her samlet de arbejdsformer, som vi arbejder med i forbindelse med læsning:

Individuel læsning: Dette bruges især ved korte, simple tekster. Her har vi sofaer og en puf i lokalet, således de elever, der har brug for at ligge eller sidde afslappende, kan det.
Individuel læsning med krav om notater: Dette bruges især, når vi skal læse en tekst, hvor der er mange faglige begreber. Mange af eleverne udtrykker, at de er glade for, at dette arbejde foregår på klassen og ikke hjemme. De er meget bevidste om, at det bliver gjort mere grundigt, når vi er sammen om det.

      Tidsafgrænset læsning: Dette bruges især ved lange, men lette tekster. Der afsættes en bestemt tid til at læse teksten. Nogle når kun at læse teksten, mens andre når at tage notater. 

      Makkerlæsning (to og to): Dette bruges ved alle typer af tekster. Det er den arbejdsform, som bedst kan bruges til alle typer af tekster.

      Højtlæsning: Denne arbejdsform bruges gerne ved sværere tekster. I den forbindelse bedes eleverne  have en overstregningstusch ved hånden. De skal således strege over, når der læses noget bestemt. Det kan eksempelvis være, når der står noget om personerne eller lignende.

      Rollelæsning: Denne arbejdsform er hentet fra cooperative-learning. I den oprindelige struktur er der fire roller, jeg bruger dog kun tre i min undervisning. Der er tre roller 1) En der læser 2) En der gengiver det læste 3) En der giver det læste en overskrift. Igennem hele teksten skal de således skiftes til at have disse roller. Det fungerer glimrende!

      Lydfiler: Denne arbejdsform bruges især til lyrik eller til tekster, som ligger oplæst på nettet. Det giver god variation i undervisningen. På Youtube kan man jo finde de fleste sange, og mange eventyr findes også oplæst på nettet. 

Rollelæsningen findes beskrevet i denne bog 

www.majfjord.dk

Jeg har verdens bedste kollega. Hun har netop lavet en ny hjemmeside, hvor hun lægger materiale ud til engelsk og dansk på FED-niveau. Hjemmesiden er stadig under udarbejdelse, men tjek den endelig ud. Hun er SÅ dygtig :-)

http://www.majfjord.dk