Jeg er i øjeblikket i gang med et forsøg på mit FED-hold omkring løbende evaluering. Mit udgangspunkt er, at forskning viser, at løbende evaluering er med til at fastholde kursisterne (kilde har jeg desvære ikke på ståene fod, sorry...). Jeg kan se store muligheder i forhold til at anvende web2 i denne proces, da det er muligt at dele dokumenter med kursisterne. Jeg har netop lavet et personligt dokument til alle mine kursister på holdet (et Google Docs), hvor både jeg og den enkelte kursist kan redigere i. Intentionen er, at vi løbende kan have en dialog om deres faglige standpunkt. Eksempelvis fik de i sidste uge en skriftlig aflevering tilbage, hvor jeg gav feed back på en video optaget med Screencast-O-Matic. Princippet kan I se
her. Kursisterne skulle først lytte til videoen, hvorefter de skulle gå i deres personlige dokument og nedskrive gode og mindre gode aspekter ved deres aflevering. I dag har de vurderet, om de har forstået begreberne i det avisforløb, vi netop er blevet færdige med.
I kan her se et eksempel på, hvordan jeg har lavet dokumentet i Google Docs:
Jeg håber på, at dette kan optimere kursisternes refleksion over egen læring. Dog må jeg indrømme, at jeg er meget spændt på, hvordan dette kommer til at forløbe. Jeg skal selvfølgelig nok vende tilbage med mine refleksioner over det senere :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar