fredag den 22. august 2014

Kriterier for udvælgelse af tjenester

Det har været en sløv uge, hvad angår blogindlæg. Til gengæld har der været rigeligt travlt med andet arbejde, idet vi har modtaget nye kursister denne uge. Det er som altid forvirrende. Er de nu kommet på det rigtige hold? Er de placeret på det rigtige niveau? Hvem er de egentlig?

Det har også været denne uge, hvor jeg har taget hul på endnu et skoleår, hvor alle kursister har en computer. Det er simpelthen fantastisk, at vi er begyndt at stille krav om, at alle kursister SKAL have en computer.Så er der rig mulighed for ar arbejde med web2-tjenester. Nogle har spurgt mig om, hvordan jeg udvælger mine tjenester. Først og fremmest prøver jeg mig frem, og jeg har kasseret massevis af tjenester, som ikke er egnet til min undervisning. Derudover har jeg tre kriterier, som jeg forsøger at følge: 

1. Tjenesterne skal være simple - kursisterne skal bruge tid på faglighed og ikke teknik
2. Jeg undgår helst tjenester, hvor kursisterne skal have en konto
3. Tjenesterne skal ikke være for barnlige. Jeg underviser voksne, så de skal være indbydende for unge voksne 

Mine favorittjenester er for tiden:

Blogger i kombination med Dropbox 
Google Docs
Google Formular
Quizdini
Mindmup
Padlet
Socrative 

Det bliver der som regel lavet om på i løbet af skoleåret. Nu håber jeg, at jeg får mere tid til at blogge de kommende uger. God weekend til jer alle!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar