Læs og arbejd med denne udgave af novellen En flink dreng af Tove Ditlevsen. Diskutér på klassen, hvordan den er skrevet (novellen er kun sammensat af replikker). Gå sammen på grupper af tre og lav et rum i Todays Meet. Hver elev får en rolle fra novellen, og de skal skrive en fortsættelse i Todays Meet. Brug kun replikker ligesom i novellen.
Formål med øvelsen: Bevidstgøre eleverne om replikker, og hvordan det virker i en novelle. Eleverne trænes desuden i at formulere sig skriftligt på den måde, at de skal fortsætte den skrivestil, som allerede er i novellen.
2.Glogster
Lav en multimodal planche om de forskellige ordklasser. På planchen skal der være skriftlige forklaringer på de forskellige ordklasser, billeder, video, lyd mm.
Formål: Eleverne trænes i at forklare ordklasserne samtidig med, at de får forskellige modaliteter i spil.
3.Blogger
Alle elever laver deres egen blog i Blogger. Eleverne skal nu igennem hele året skrive forskellige indlæg for at få mere skriftlighed ind i faget. I første blogindlæg skal de fortælle om dem selv.
Formål: Få en online platform, hvor eleverne skal ”aflevere” skriftlige produkter. Deres skriftlige produkter bliver mere synlige, fordi både elever, lærere og forældre har adgang til de forskellige blogs og kan kommentere hinandens indlæg.
4. Padlet
Eleverne ser kortfilmen Helium. Der laves en væg i Padlet til ca. fire kursister. De skal nu skrive et opslag hver på væggen, hvor de øver sig på at formulere sig objektivt og subjektivt. Lav en objektiv gengivelse af filmens handling og lav en subjektiv vurdering!
Formål: Øve sig på at formulere sig henholdsvist objektivt og subjektivt. Mens de skriver kan de forskellige vægge vises klassens smartboard
5.Google Docs
Klassen ser bogtrailerem til Dig og mig ved Daggry. To elever skal sammen prøve at skrive en novelle ud fra bogtraileren. Novellen skal laves i Google Docs, således begge elever har adgang til at se og redigere i det skrevne.
Formål: Hjælpe hinanden med at lave en novelle, således elevernes forskellige skriftlige styrker bliver brugt
Opgaverne er i øvrigt IKKE fundet i den bog, som jeg beskrev det tidligere blogindlæg, men fundet i mit eget hoved :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar