1. Se kortfilmen Fingerplanen af Susanne Bier.
Mål: At diskutere avisens rolle i dag og repetere genretræk ved kortfilm
2. Arbejde med dagens gratisavis. Indledningsvis præsenteres nyhedstrekanten og layoutet for artikler. Kursisterne skal finde forskellige artikler i avisen og redegøre for deres opbygning og layout. Desuden skal de overveje, hvilke nyhedskriterier der er gældende for de enkelte artikler
Mål: At kunne beskrive artiklers layout og argumentere for hvilke nyhedskriterier der er gældende
3. Læs nyhedsartiklen Unge udskyder at drikke den første tår alkohol fra Metroekspres. Kursisterne skal lave en analyse og fortolkning af artiklen, og herunder skal de komme ind på de forskellige kilder, der benyttes.
Mål: At have kendskab til de forskellige kilder, som kan anvendes i artikler samt at lave en analyse og fortolkning af en artikel
4. De forskellige aviser. Jeg har lavet opgaver i Edcavas, som kan ses her
Mål: At have kendskab til de forskellige avistyper
5. Skriv novellen En flinker fyr af Pia Juul om til en nyhedsartikel. Forslag til forskellige vinkler præsenteres på tavlen inden skrivearbejdet påbegyndes.
Mål: At kunne lave en artikel, som er opbygget efter nyhestrekanten
6. Læs kommentaren Danske unge er ude på et sidespor af Erol Erdogan og lav en analyse og fortolkning af den.
Mål: At have kendskab til kommentaren som genre samt at kunne lave en analyse og fortolkning af den.
7. Læs interviewet Selvgjort af Danni Travn og lav en grundig personkarakteristik af LOC i Glogster
Mål: At kende til interviewet som genre (sagsinterview og personinterview) samt at lave en grundig personkarakteristik.
8. Læs Kronikken Voksne skal sætte grænser for unges alkoholforbrug af Bjarne Larsen og reportagen Reportage fra tømmermændsland af Orla Hergel. Lav en sammenligning af de to tekster ved hjælp af Venn-diagrammet. Sammenligninsarket kan hentes her
Mål: At kende til kronikken og reportagen som genrer samt at sammenligne genretræk
9. Skriveøvelse: Skriv et læserbrev, hvor du giver udtryk for din holdning til kronikken
Mål: At kunne formulere et læserbrev
10. Læs klummen Derfor ser jeg Paradise Hotel af Kristian Villesen og lav en analyse og fortolkning af den. Socrative anvendes til at samle op på spørgsmålene
Mål: At kende til klummen som genre samt at lave en analyse og fortolkning af den
11. Skriftlig aflevering: Skriv en kommentar til en landsdækkende avis om reality-shows Din kommentar skal indeholde en redegørelse for Kristian Villesens synspunker (opgaveformulering skriftlig fremstilling D-niveau december 2010). Der gives feedback med Screencast-o-Matic
Fingerplanen instrueret af Susanne Bier
Ingen kommentarer:
Send en kommentar