fredag den 10. april 2015

Screencast-O-Matic vs Explain Everything

Jeg har i dette skoleår forsøgt mig med forskellige tjenester, som kursisterne skulle bruge til at lave deres egne videoer med. Inden jul lavede vi et tværfagligt projekt, hvor de skulle bruge appen Explain Everything. Efter jul lavede jeg et projekt i dansk, hvor de skulle bruge Screencast-O-Matic. Efter at have afprøvet begge dele, må jeg erkende, at jeg helt klart er den største tilhænger af Screencast-O-Matic. Fordelen ved Explain Everything var, at vi har syv iPads til udlån på skolen. Vi/ jeg skulle derfor ikke forberede noget teknisk overhovedet. Vi havde forstillet os, at appen var meget anvendeligt til at tage billeder og tegne notater ovenpå. Det var den også, men det var som om, at de tekniske ting kom til at tage fokus fra det faglige og på at fortælle. Det var faktisk langt sværere end beregnet for kursisterne at navigere rundt i Explain Everything, hvorimod Screencast-O-Matic var ganske simpel. Dette gjorde, at kursisterne fik mere fokus på det faglige og på at formidle indholdet. Jeg havde selv installeret Screncast-O-Matic på nogle af skolens computere, hvilket var besværligt, dog må jeg erkende, at det i selve undervisningssituationen var en kæmpe hjælp.




God weekend til jer alle :-)

1 kommentar:

  1. Hvis man synes, det er for besværligt at installere Screencast o Matic, kan man anvende deres online recorder på http://www.screencast-o-matic.com/

    SvarSlet