- Inden vi går i gang forestiller jeg mig, at kursisterne laver en brainstorm på en væg i Padlet. Hvad forbinder de med titlen ondskab?
- Efter at klassen har set filmen, fordeles filmens personer mellem grupper i klassen. Hver gruppe skal selvfølgelig lave en grundig personkarakteristik af deres person. Deres personkarakteristik skal laves i tjenesten Glogster, således flere modaliteter kommer i spil.
- Hver kursist skal vælge et sted i bogen, hvor man ser mange beskrivelser og detaljer. De skal øve sig på at læse op ved at bruge tjenesten Voccaroo.
- Kursisterne skal beskrive nogle filmtekniske detaljer. De skal lave en oplæg i Prezi, hvor de finder eksempler på filmtekniske observationer.
- Læs artiklen SMS'er gør ondt, som jeg har på kopi. I Google Docs diskuteres forskellen på mobning i bogen og i artiklen.
- Brug iMovie til at lave en trailer til fortsættelsen af filmen.
- Kursisterne læser denne anmeldelse. Herefter skal de selv skrive en anmeldelse, som lægges på en fælles blog, hvor kursisterne kan kommentere hinandens arbejde.
Min blog om undervisning, pædagogik, didaktik mm. Bloggen startede som en del af et web2,0 kursus, men handler om alt fra mine overordnede pædagogiske og didaktiske tanker til konkrete undervisningsideer :-)
søndag den 8. februar 2015
Ideer til et undervisningsforløb om ondskab
Efter vinterferien har jeg planer om at påbegynde et undervisningsforløb med udgangspunkt i filmen Ondskab. Jeg har ikke lavet forløbet endnu, men er i gang med at finde ideer. På denne hjemmeside kan man finde inspiration til at arbejde med filmen og/eller bogen, og her findes opgaver til læs-let-udgaven. Jeg har her listet ideer op til, hvordan web2.0 kan bruges i forløbet. Det er kun variationsmuligheder, som jeg vil bruge ved siden af de almindelig analyse- og fortolkningsspørgsmål. Det er desuden kun ideer, og jeg kommer langt fra til at bruge alle:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar