- Orddomino: Jeg har lavet et række kort a la domino. Kortene er lavet således, at kursisterne skal danne en lang ordkæde med de svære ord fra en gammel tekst og deres betydning. Jeg har brugt det som før-læsningsstrategi for nemmere at komme igennem en svær tekst.
- Byg sætninger: Jeg har en helt masse kort med en masse enkelte ord. Kortene er selvfølgelig lavet således, at de kan sættes sammen til sætninger med udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled. Kursisterne skal i grupper løse forskellige opgaver med kortene. Lav en sætning med udsagnsled, grundled og genstandsled. Lav en sætning med alle udsagnsled, grundled, genstandsled og hensynsled... osv.
- Til hvert emne har jeg kort med de faglige begreber indenfor emnet. Kursisterne organiseres i grupper, trækker et kort og skal forklare det faglige begreb. God øvelse til at træne mundtlighed og faglige begreber
- Ovenstående øvelse kan varieres med, at hver kursist trækker et kort med et fagligt begreb. Kursisten skal forklare begrebet til de andre i gruppen, men må ikke sige ordet. Her kan man konkurrere grupper mod hinanden, og den gruppe, som har gættet flest på en bestemt tid, vinder.
- Jeg har en række kort med udsagnsord i forskellige bøjningsformer. De svage kursister får en bunke kort og skal bare sortere dem i de rigtige bøjningsformer. De dygtige kursister kan lave konkurrence i grupper. Man skiftes til at vende et kort, den som først fanger viskelæderet på midten af bordet må sige hvilken bøjningsform ordet står skrevet i. Den, der til sidst har gættet flest rigtige, vinder.
- Samme konkurrence som beskrevet ovenover har jeg med navneord og forskellige ordklasser.
- Tjenesten Socrative har en sjov raket-funktion, hvor kursisterne kan quizze på tid. Kahoot kan nogenlunde det samme.
- Jeopardy er selvfølgelig også altid en god variationsmulighed.
- På Quizlet kan man lave sine egne spil bl.a. vendespil. Jeg er ikke selv kommet i gang med at bruge tjenesten, men har planer om at finde ud af, hvad det er for noget.
Min blog om undervisning, pædagogik, didaktik mm. Bloggen startede som en del af et web2,0 kursus, men handler om alt fra mine overordnede pædagogiske og didaktiske tanker til konkrete undervisningsideer :-)
torsdag den 19. februar 2015
Diverse danskspil
Her kommer et indlæg, som (næsten) intet har med web2.0 at gøre. Det handler derimod om mine spil. Jeg har en efterhånden ret stor kasse med diverse kort, som jeg bruger til at variere undervisningen - specielt grammatikundervisningen. Her kan I se nogle af de spil, jeg har brugt sidst:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar