8 idéer til anvendelse af Todays Meet

Todays Meet er en af de simpleste tjenester overhovedet. Med tjenesten har du et chatroom, hvor kursisterne kan lægge korte kommentarer uafhængigt af tid og sted. Jeg har her listet 8 idéer op til, hvordan man kan anvende tjenesten i sin undervisning:

1. Brug tjenesten til at skrive SMS-noveller. I kan læse mere om dette lige her
2. Brug tjenesten til at lave kollektiv brainstorming
3. Brug tjenesten i forbindelse med flipped classroom. Når kursisterne ser en videogennemgang hjemme, kan de skrive spørgsmål og kommentarer i et chatroom lavet i Todays Meet. Så kan læreren forberede svar/øvelser, som er i overensstemmelse med elevernes ønsker
4. Brug tjenesten som et spørgsmålsforum. Kursisterne har læst en tekst eller set en film, og de kan bruge Todays Meet som forum til at stille spørgsmål.
5. Som en kort øvelse i forbindelse med at man arbejder med interviews, kan man bruge Todays Meet som interviewforum. Kursisterne går sammen to og to om et chatroom, hvor den ene er interviewer og den anden er en (kendt) person, som skal interviewes. Intervieweren kan stille spørgsmålene i forummet, mens den anden selvfølgelig svarer.Jeg forestiller mig to varianter af øvelsen 1. Den der skal interviewes vælger selv en kendt person, som skal interviewes. Fokus er på at få kendskab til interviewgenren og lære at stille spørgsmål 2. Den der interviewes skal være en hovedperson fra en tekst / film og skal forsøge at besvare spørgsmålene, som denne ville have gjort (lidt a la den varme stol). Fokus er her mere på personkarakteristik og forståelse af personens handle- og tankemønstre.
6. Brug tjenesten til at nedskrive konkrete eksempler fra teksten. Opgaven kan lyde: Hvordan er sproget i teksten? Find konkrete eksempler og skriv dem i  vores forum. 
7. Brug tjenesten som et afleveringsforum. Nogle gange har man måske brug for et sted, hvor kursisterne kan aflevere links. Her vil Todays Meet være oplagt.
8. Brug tjenesten til at synliggøre ventelisten. Jeg kender mange lærere som på tavlen har en venteliste - kursisterne skriver sig på i rækkefølge for at få hjælp. Man kan bruge Todays Meet til at lave en online version af dette. Se billedet:

Woop App

For et stykke tid siden stødte jeg på en ny app ved navn Woop App. Denne app er lavet af spejderne, og den udnytter telefonens gps-funktion. Man kan bl.a. bruge appen til at lave en række bevægelsesaktiviteter i naturen, og jeg mødte en lærer, som netop havde brugt appen til at lave forskellige former for o-løb. Eftersom jeg selv er meget begejstret for at lave o-løb og ande bevægelsesaktiviteter i undervisningen, har jeg tænkt mig at kigge nærmere på den. I kan læse om den her

Vores væg ser nu sådan ud

Sådan ser den ene opslagstavle nu ud på mit danskhold.

Tegneserierne er, som I ved, lavet i Toondoo, og jeg må sige, at det gik over al forventning. Vi påbegyndte lektionen med at høre Roselil og hendes moder på You Tube. Herefter fik kursisterne meget korte instruktioner på, at de skulle forsøge at lave en tegneserie over handlingen i folkevisen. I løbet af 10 minutter var kursisterne mere fortrolige med Toondoo end jeg. Efter timen havde jeg kursisternes tegneserier i min indbakke.

Jeg havde lavet en ultra kort vejledning til kursisterne, og den kan I finde her

Tegneserier med Toondoo

I morgen skal vi begynde forløbet om litteraturhistorie, og kursisterne skal i gang med tjenesten Toondoo. Intentionen er, at de skal lave en tegneserie, som illustrerer handlingen i folkevisen Roselil og hendes moder. Jeg har her forsøgt at give et bud på, hvordan den kunne se ud, blot for at se om tjenesten er egnet til opgaven:

På denne hjemmeside findes god vejledning til Toondoo, eksempelvis kan man finde nedenstående video:

Undervisningsforløb om litteraturhistorie

Kursisterne nærmer sig efterhånden HF, og der er tid til at lave et forløb med lidt merer bid i. Jeg har planlagt dette forløb, som skal strække sig over de næste par måneder. Det overordnede mål med forløbet er, at kursisterne  skal få kenskab til litteraturhistorien og kendskab til, hvordan tekster er et produkt af deres samtid. Jeg har selv skrevet nogle korte tekster, som opsummerer de litteraturhistoriske perioder. En andet formål er, at de får træning i at bruge deres analysemodeller.

1. Læs teksten om middelalderen. Vi laver ordøvelsen, som beskrives her
Mål: Få kendskab til vigtige begivenheder i middelalderen og middelalderens litteratur.

2. Læs folkevisen Roselil og hendes moder. Lav i Toondoo i en tegneserie, der viser handlingen i folkevisen
Mål: Kunne gengive handlingen i folkevisen

3. I grupper besvares spørgsmål til folkevisen, og Google Docs anvendes i gruppearbejdet.
Mål: Få en forståelse for folkeviserne som genre

4. Lav en brainstorm over, hvad I husker om folkeeventyr. Mindmup anvendes til dette arbejde.
Mål: Genopfriske folkeeventyr

5. Lav en analyse og fortolkning af Ulven og de 7 gedekid med analysemodellen.
Mål: At få afprøvet analysemodellen til at lave en analyse og fortolkning af et eventyr

6. Læs teksten om barokken og renæssancen. Kig på billedsamlingen og perspektiver til tiden.
Mål: Fortolke billeder i forhold til deres samtid

7. Læs teksten om romantikken og spil Jeopardy i grupper
Mål: At få kendskab til vigtige begivenheder i romantikken og romantikkens litteratur.

8. Læs Historien om en mor af H.C. Andersen. Lav en analyse og fortolkning med analysemodellen.
Mål: At lave en analyse og fortolkning af eventyret og perspektivere til den tid, det er skrevet i

9. Se videoen om Det moderne gennembrud og tag notater til

10. Læs teksten Ørneflugt af Henrik Pontoppidan og besvar spørgsmålene
Mål: At forstå novellen og sammenholde den med Den grimme ælling

11. Læs digtet Henrettelsen af Tom Kristensen i grupper. Brug rollelæsning. Prøv at sætte ord på den tidsperiode, som digtet er skrevet i og skriv det på en væg i Padlet.
Mål: At kunne ræssonere sig frem til, hvilken tidsperiode digtet er skrevet i.

12. I makkerpar diskueres ordskyen. Find centrale ord om tiden.
Mål: Kendskab til 60'erne og 70'erne


                                     


13. Halvdelen af klassen laver en analyse og fortolkning af Uro i forstæderne af Leif Panduro, mens den anden halvdel laver en analyse og fortolking af Hun ser godt ud af Vita Andersen. To kursister, der har arbejdet med hver sin tekst, fremlægger deres analyse og fortolkning for hinanden.
Mål: Analysere og tekst og fremlægge for hinanden.

14. Karakteristika ved Helle Helles skrivestil præsenteres
Mål: Få viden Helle Helles skrivestil og kendskab til minmalismen

15. Fasaner af Helle Helle analyseres i grupper. Fokus er på at genkende hendes skrivestil og perspektivere til titlen Rester.
Mål: Kunne genkende karakteristika ved Helle Helles skrivestil og perspektivere til titlen Rester

16. De forskellige noveller fra novellesamlingen uddeles mellem kursisterne. De skal lave en analyse og fortolkning af novellen, og forholde denne til titlen. Kursisternes arbejde samles i et fælles dokument.
Mål: Kunne genkende karakteristika ved Helle Helles skrivestil og perspektivere til titlen Rester

17. Lav en tidslinje over litteraturhistorien. Brug Time Toast eller Tiki Toki.
Mål: Få et samlet overblik over dele af litteraturhistorien

Evaluering

Evaluering er nok et af nutidens modebegreber indenfor undervisning. Mange af web2-tjenesterne er selvfølgelig oplagt til dette, og jeg har her listet en række muligheder:

• Brug Google Formular til at lave spørgeskemaer. Spørgeskemaerne kan have et fagligt indhold, hvor man evaluerer kursisternes udbytte. Man kan også lave spørgeskemaer, hvor kursisterne evaluerer selve undervisningen og undervisningens tilrettelæggelse. I kan se et eksempel på et spørgeskema her
• Brug Google Docs til at lave en personlig logbog. Kursist og lærer kan løbende være i dialog om kursistens standpunkt og/eller undervisningen. I kan se et eksempel på en personlig logbog her  
• Brug Socrative til at se, hvad kursisterne har fået ud af et forløb eller en lektion. Med livetesten kan man rimelig hurtigt danne sig et overblik over, hvor sikre kursisterne er i det faglige stof. Ulempen ved Socrative er, at det kun giver et billede af klassens formåen og ikke den enkelte kursists.
• Brug Padlet som et redskab til at finde ud af, hvad kursisterne kan både før og efter et gennemført undervisningsforløb. Indledningsvis kan de lave en brainstorm over et emne, en tekst eller lignende. Efter forløbet kan man lave samme brainstorm, så der forhåbentlig afsløres, hvor meget de har lært. 
• Brug Todays Meet som et online forum, hvor kursisterne kan evaluere undervisningen og undervisningens tilrettelæggelse.  
• Brug Mindmup eller Popplet til at lave en brainstorm over et emne. Vi har netop afsluttet emnet om danskhed, og som afslutning skulle kursisterne lave en brainstorm over, hvad de har lært om emnet. 
• Brug Blogger som en slags portefolie. Kursisterne kan lave deres egen individuelle blog, hvor de samler deres bedste arbejde. 

Lege og konkurrencer

Jeg elsker at lege i undervisningen. Det kan godt være, at jeg underviser unge voksne, men stort set alle mine kursister elsker også, når vi leger eller laver konkurrencer. Det kan dog være svært at finde på passende lege/konkurrencer, men jeg har efterhånden en del, som jeg har gode erfaringer med. Her får I en liste:

Jeopardy i grupper, hvilket I kan læse om her

Konkurrence med ordklasser: Kursisterne deles i grupper, som hver får udleveret et stykke A3. Jeg har lavet nogle kategorier, hvor de i gruppen skal komme på så mange ord som muligt. Vindergruppen er selvfølgelig den, som har flest ord. Kategorierne kan være:

• Find tillægsord der begynder med f
• Find stedord der begynder med h
• Find navneord der begynder med i
• Find udsagnsord der begynder med ø

"Ordslange-konkurrence": Her skal kursisterne i grupper danne den længste ordslange af sammensatte navneord. Legen er god, da jeg har erfaring med, at mange kursister har problemer med sammensatte navneord, og de har brug for at være mere bevidst om dette. En ordslange kan se således ud:

papkasse - kassebil - bilsæde - sædemuskel - muskelsalve - salve...

Gæt en person: Kursisterne deles i grupper. De får en række kort, hvor navnet på en kendt person står skrevet på. De skal nu skiftevis trække et kort og beskrive personen, så de andre kan gætte, hvem det er. Man kan også lave en anden runde, hvor de kun må sige et enkelt ord.

O-løb som er beskrevet her

Ordkort: Jeg har en række ordkort, hvor der står skrevet et begreb. Kursisterne arrangeres i grupper, hvor de skiftevis skal trække et kort og læse ordet op. Den kursist, der først når viskelæderet på midten af bordet, må forklare ordet. Hvis kursisten kan, får han/hun et point. Vinderen er den med flest point.

FarvOrd

En kursist gjorde mig i går opmærksom på FarvOrd, som er slags installation, man kan knytte til sit wordprogram. Med FarvOrd kan man få hjælp til at se forskel på nutid og datid, se udsagnsled, grundled og komma og derved få lettere ved at sætte tegn.

Jeg er selv lidt i tvivl om, hvad jeg synes om programmet. På den ene side er det en god ting at have sådanne redskaber til at hjælpe, men på den anden side skal de heller ikke have for meget hjælp. Man SKAL vel selv vide, hvordan man sætter udsagnsled, grundled og komma. Måske er det mig, der er gammeldags?!?!

Elevprodukter fra forløbet om danskhed

I denne uge har vi arbejdet med Yahya Hassan. En af opgaverne lød på, at kursisterne skulle finde information om Yahya Hassan og samle denne information på en væg i Padlet, en væg i Popplet, i en Mindmup eller i et worddokument. Her kan I se to eksempler på elevprodukter:

Mindmup

Padlet