søndag den 24. november 2013

Wordle

De berømte ordskyer har længere floreret rundt på internettet. Jeg har talt med flere lærere, som har talt vældig begejstret om disse ordskyer, men jeg har aldrig selv haft den store fidus til dem. Jeg har i dag afprøvet Wordle som er en webtjeneste, hvor man kan lave disse ordskyer. Det er ganske ganske simpelt. Man indsætter sin tekst og trykker på go. Herefter har du en flot ordsky, hvor de mest brugte ord i teksten er fremhævet med store bogstaver.

Her har jeg lavet en ordsky med ord fra en tale af Pia Kjærsgaard:


Denne ordsky kunne være et godt udgangspunkt til en samtale om Dansk Folkeparti. Hvilke ord bruger Pia Kjærsgaard mest i sin tale? Hvorfor?

Her har jeg lavet en ordsky med ord fra vores lyrikemne - ordene er fra analysemodellen:


Denne ordsky kunne være et godt udgangspunkt for en evaluering af forløbet. Kursisterne skal bruge ordskyen som hjælp til at beskrive og forklare de vigtigste begreber i forløbet. Hvorfor er ordet teksten mon det mest brugte?


Her har jeg lavet en ordsky med ord fra kronikken Voksne skal sætte grænser for unges alkoholforbrug fra Kristeligt Dagblad.


Idéen er, at ordskyen kan bruges til at arbejde med forforståelse af teksten. Hvilke ord lægger I mærke til? Hvad kunne teksten handle om?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar