søndag den 21. oktober 2012

Web2,0 i samfundsfag


Jeg er blevet ret glad for webtjenesten Google formular. Det er måske en lidt gammeldags måde at bruge web2,0 på, fordi eleverne ikke skal producere og skabe noget selv, men blot besvare spørgsmål. Jeg har dog brugt Google formular nogle gange - se eventuelt mine tidligere blogindlæg - og jeg føler, at det fungerer. Eleverne besvarer nogle spørgsmål og "sender dem til mig". På den måde kan jeg se og sammenligne svarene, og/eller vi kan se på dem sammen. Jeg har lavet nedenstående til de fire samfundsfagstimer inden efterårsferien. Målet var at de skulle repetere den vigtigste viden omkring Folketinget. Derudover skulle de have kendskab til de 3 forskellige livsformer, som Thomas Højrup har lavet. I selve timerne følte jeg, at kursisterne var meget useriøs, men da jeg fik svarene ind, var de ganske gode.


Politikerne og politikernes livsformer 

I dag skal du arbejde med folketingsmedlemmernes liv og hverdag. Kan du huske, hvor mange medlemmer, der er i Folketinget?
Folketingets opgave er at vedtage love, vedtage budgetter og kontrollere regeringens arbejde. Se denne film om Folketingets arbejde:



Besvar spørgsmålene til videoen her:

https://docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dEhla0ZUOVpXY2l2UV9OQ0RNWU9RNnc6MQ#gid=0


Vi har tidligere talt om, hvordan der i Danmark sker en tredeling af magten i form af den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt.
Foruden den lovgivende, udøvende og den dømmende magt omtaler man ofte medierne som den fjerde statsmagt. De har stor magt, fordi de kan kontrollere politikerne, og de bestemmer i høj grad, hvad vi borgere skal se og høre. I den næste video skal du høre og se om mediernes rolle:


Her på billederne kan du se forskellige avisoverskrifter om Helle Thorning Schmidt:


Når medierne således omtales som den fjerde statsmagt, så hænger det sammen med , at medierne har en kontrollerende rolle i samfundet. Medierne har nemlig til opgave at undersøge sager, der har samfundets interesse. Det er i denne forbindelse, at man taler om, at medierne er demokratiets vagthund. En vagthund, der holder øje med magthaverne og sørger for, at de ikke misbruger sin magt. Hvis politikerne pludselig begynder at misbruge borgernes penge eller laver andre skandaler, så skal medierne have mulighed for at afsløre det.


Hvad mener du om mediernes rolle i politik? Er politikerne selv ude om det, eller går medierne for vidt?
Skriv din mening på dette link:

https://docs.google.com/spreadsheet/viewform?formkey=dGFJOFFCQlBOS0ZSQXV6ZllfWWtuOXc6MQ#gid=0

Her ser du et eksempel på en arbejdsdag for en politiker (se også side 14 i hæftet demokrati på dansk):





  • kl. 05.30: Vækkeuret ringer
  • kl. 06.30: Taxi til lufthavn
  • kl. 07.05: Flyafgang fra Århus
  • kl. 07.40: Ankomst København
  • kl. 08.00: Miljø- og planlægningsudvalget
  • kl. 10.00: Reception
  • kl. 10.30: Telefonsamtaler
  • kl. 11.30: Gruppemøde
  • kl. 13.00: Udvalgsmøde
  • kl. 15.00: Udvalgsmøde
  • kl. 15.25: Gå til møde i ministerium
  • kl. 15.50: Udvalgsmøde fortsat
  • kl. 16.15: Ordførermøde
  • kl. 16.40: Kontorarbejde (besvare mails, post, telefon mm)
  • kl. 17.00: Interview tv
  • kl. 17.40: Lærerstuderende på besøg
  • kl. 18.30: Forskere på besøg
  • kl. 21.00: Flyafgang fra København
  • kl. 21.40: Ankomst Århus
  • kl. 22.15: Hjemme



Indenfor samfundsfag taler man om, at mennesker kan have en bestemt livsform 1) En karriere livsform 2) En selvstændig livsform 3) En lønarbejder livsform



Opgave

Du skal nu finde så mange informationer som muligt om disse livsformer. Du må bruge nettet og de ark, som jeg har kopieret til dig. Du skal lave en a4 planche med billeder og tekst, hvor du videregiver så mange oplysninger som muligt om disse livsformer. Din planche skal gerne indeholde disse informationer:

- en forklaring på de tre livsformer
- en forklaring på de to kvindetyper
- en beskrivelse af, hvilken livsform du selv tilhører
- en beskrivelse af, hvilken livsform du mener, politikerne har

Her kan du se et eksempel på en planche:



Det, du har lavet, skal afleveres til mig kl. 13.45

2 kommentarer:

  1. Kære Stine
    Jeg synes ikke du er spor gammeldags i din måde at bruge web2.0 medier på. Det giver rigtig god mening at bruge Google formular, som du gør. Du får jo netop dine elever til at reflektere over ny viden, og samtidig får du alle elever med, når du bruger Google formular, ikke kun de få(?) der måske normalt byder ind og deltager mundtligt i debatten på klassen.
    Kunne det måske være en ide at lade dine elever bruge web2.0 tjenester til at løse opgaven? I stedet for at lave en A4 planche, kunne de måske lave en blog eller et Google site, hvor de fremstiller de tre livsformer. Det kunne de også gøre med en tjeneste som Glogster Edu, hvor dine elever kan lave digitale plakater sammensat af tekst, billeder, lyd, video m.m. Glogster Edu er med som ressource i modulet Udtryksformer, måske deltager du også i det?

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten. Tak for dine kommentarer og dine ideer. Du har helt ret. Det vil være smart at bruge web2,0 til at lave disse plancher. Glogster Edu kender jeg ikke, men det vil jeg da lige tjekke ud (jeg deltager på arbejdsformerne) :-)

    SvarSlet