Jeg har længe været STOR modstander af at have noget som helst med Facebook at gøre i forbindelse med skolen. Efter at have være på dette IT-kursus har jeg overgivet mig. Vi har i min klasse oprettet en facebookgruppe, og den bruges med stor succes til både sociale og faglige ting.
Vigtige beskeder bliver lagt på siden, hvis man skal være sikker på, at de skal nå frem. For Facebook det tjekker de :-) Klassen skulle lave et evalueringsskema, og jeg lagde linket ud på facebookgruppen. Selv dem, der ikke var i skole, så det, og fik det lavet!!
I forrige uge brugte jeg det i forbindelse med en aflevering, som eleverne skulle lave. De skulle skrive en klumme om sprogbrug (en eksamensopgave på D-niveau). Vi læste artiklen sammen om onsdagen (det er jo lektieinkluderende undervisning), og bagefter skulle de trække en seddel hos mig. Der kunne eksempelvis stå: "
Får man respekt ved at anvende grimmere sprog, som artiklen påstår?" eller "
Anvender unge et grimt sprog for at løsrive sig fra forældrene. Hvad tror du?". De skulle herefter gå ind på vores facebookgruppe og lave et opslag med et svar på 5-10 linjer. De fik lavet nogle gode svar, og dagen efter måtte de få inspiration fra de forskellige indlæg, da de skulle skrive selve stilen. På den måde fik vi gang i noget vidensdeling, og vi fik hjulpet de elever, som aldrig har noget at skrive.
Så hurra for facebook. Og det gode er, at vi nu kan man også holde øje med, når de er på facebook i timerne!!! :-)