Variation i mit eventyrforløb

Vi er i dag gået i gang med eventyr på mine to hold, og jeg har fået/fundet to nye aktiviteter til at skabe variation i mit forløb. På denne hjemmeside findes mange af H.C. Andersens mest kendte eventyr læst højt. På www.socrative.com har jeg lavet en eventyrquiz, som vi jeg starter forløbet med for at sætte gang i kursisternes forforståelse.

Planen er, at vi skal lave samme quiz, når vi er færdige med forløbet. Jeg bruger ofte Kahoot til at lave quizzer, men jeg kan godt lide at variere med Socrative, fordi man i Socrative ikke behøver at svare på tid og konkurrere.

Undervisningsforløb om Yahya Hassan

Et af de bedste forløb jeg kører, er helt sikkert mit forløb med Yahya Hassan. Det er min oplevelse, at kursisterne kan forholde sig til hans lyrik, og jeg oplever ikke, at der opstår ubehagelige diskussioner om religion, som jeg hører andre lærere tale om. Her kan I se mit forløb, som jeg kører stort set på samme måde hver år:


1. Vi starter med at snakke på klassen om, hvad kursisterne kender til Yahya Hassan
Mål: At bringe kursisternes forforståelse i spil

2. Kursisterne laver research om ham på nettet. Vi ser indledningsvis nedenstående film
Mål: At få viden om Yahya Hassans liv og baggrund

Kursisterne nedfælder deres research på en væg i Padlet:

3. Vi laver en fælles mindmap på tavlen med viden om Yahya Hassan
Mål: At vi får en fælles viden om Yahya Hassan

4. Vi hører hans oplæsning af digtet barndom
Mål: At lytte til hans karakteristiske oplæsning

5. Vi arbejder med ordene i digtet Barndom. Øvelsen er beskrevet her
Mål: At diskutere ordvalget i hans digte

Jeg brugte igen Padlet. da jeg skulle samle op:

6. Jeg oplæser digtet Plasticblomst, og kursisterne laver en analyse og fortolkning af teksten
Mål: Lave en analyse og fortolkning af et af hans digte og perspektivere indholdet til forfatterens baggrund.

7. Opsamling op klassen , I denne opsamling diskuterer vi, om digtet er fiktion eller nonfiktion.
Mål: At få en fælles snak på klassen om teksten

8. Til sidst så vi denne video, blot fordi vi skulle arbejde med humor som sprogligt virkemiddel:

Mindmup

Et eksempel på, hvordan vi/kursisterne bruger tjenesten Mindmup til at lave dispositioner til en skriftlig opgave:

Mindmap

At rette digitalt

Jeg har LÆNGE haft svært ved at rette skriftlige opgaver digitalt. Af en eller anden grund har det været nemmere for mig at rette skriftlige opgaver i hånden, selvom jeg efter en enkelt opgave får kramper i hånden af at skrive med blyant. I dette skoleår har jeg sat mig for, at skriftlige opgaver SKAL rettes digitalt. Det har taget mig lidt tid at finde ud af, hvordan jeg gør det nemmest. Jeg har kigget på retteprogrammer som EasyCorrect eller Wordmark, men jeg er endt op med at kunne nøjes med de simple funktioner i Word.

Når jeg får en aflevering, beder jeg kursisterne om at have to eksemplarer af samme stil i dokumentet. I den ene giver jeg positiv feedback, og i den anden kommer jeg med rettelser. Til sidst skriver jeg samlede kommentarer. Jeg bruger overstregningsfunktionen i Word og muligheden for at skrive med forskellige farver. I kan her se snapshots af min rettemetode:

 

 

 

 

Synliggør det skriftlige med Google Docs

Jeg vil bare lige kort vise jer et eksempel på, hvordan man med Google Docs kan synliggøre de skriftlige opgaver, som kursisterne har lavet. Ï fredags havde vi om billedsprog, og kursisterne skulle beskrive en person i en tekst. Denne tekst skulle indeholde billedsprog. 

Jeg bad nogle af kursisterne om at kopiere deres tekster ind i et dokument i Google, så vi hurtigt kunne få eksemplerne på tavlen. Som I kan se skulle de også beskrive personen uden brug af billedsprog. 

Link til dokument 

De gamle tjenester fungerer stadig

Jeg må erkende, at jeg har en smule travlt, så jeg får ikke opdateret bloggen for tiden. Nye tjenester når jeg ikke at få kigget på, men jeg bruger "de sædvanlige".

Padlet er nok den tjeneste, som jeg får brugt mest udover min kursistblog selvfølgelig.  Herunder kan I se links til vægge, hvor kursisterne har nedskrevet forskellige argumentationstyper:

Fornuftsargumenter

Moralargumenter

Følelsesargumenter

Skræmmeargumenter

Ekspertargumenter

Mængdeargumenter

Erfaringsargumenter

Væggen med følelsesargumenter 

Herunder kan I se en klasse-brainstorm, som blev brugt som udgangspunkt for en skriftlig opgave:

Kommentar til Danske unge er ude på et sidespor

Padlet som opsamling

I sidste uge bruge jeg Padlet som opsamlingsplatform. Kursisterne skulle i grupper brainstorme og nedskrive genretræk for de vigtigste genrer, som vi skal arbejde med.

Ved opsamlingen fik hver gruppe en genre, hvis genretræk de skulle beskrive på væggen, Under snakken på klassen kunne vi tilføje og redigere i det skrevne.

Undervisningsforløb "På kanten..."

Jeg har netop lavet nedenstående undervisningsforløb, som jeg har tænkt mig at begynde med på f-niveau. Artiklernes tema kan alle relateres til "Et liv på kanten...".  Forløbet er tænkt, således vi arbejder med følgende kernestof, jf. vejledningen: 

• Sagtekster
• En avis eller et tidsskrift læst som værk
• Visuelle og auditive kommunikationsformer
• Kommunikationssituationen
• Argumentation og argumentationsformer
• Et danskfagligt sprog

Her har jeg lavet en mere detaljeret indholdsplan:

1. Mål: At kende til begreberne genre og genretræk og herunder identificere genretrækkene for de vigtigste genrer i faget.
Vi bruger kursisternes forforståelse og laver en brainstorm på genretæk i Google Docs.

2. Mål: Kende til begreberne nonfiktion, fiktion og faktion og herunder diskutere, hvordan man kan kategorisere udvalgte tekster
Med udgangspunkt i grundbogen diskuteres om forskellige genrer er fiktion, nonfiktion eller faktion. Padlet bruges som platform.

3. Mål: At kende til medier og reflektere over egne medievaner
Kursisterne undersøger deres egne medievaner, hvilket efterfølgende diskuteres i grupper.

4. Mål: At kursisterne kender til forskellige typer af aviser samt reflekterer over, hvilke typer af mennesker, der læser de forskellige.
Opgaven er genbrug og dem fra sidste år findes her

5. Mål: At læse Røde Kors Magasinet som værk, herunder lære om kommunikationsmodellen og artiklers layout.  
Undersøge magasinets indhold og målgruppe.

6. Mål: At kende til begreberne sags- og personinterview og analysere et interview. 
Læs interviewet i Røde Kors Magasinet. Lav en analyse og fortolkning af teksten med fokus på om det er en opinionsartikel eller informationsartikel (min erfaring er nemlig at nogle kursister falder i og tænker interviewet som en opinionsartikel).

8. Mål: At kende til reportagen som genre og kunne formulere sig i genren
Vi ser på fotoreportagen i Røde Kors Magasinet.Vi tager efterfølgende på tur og der skrives en reportage fra turen.

9. Mål: At kende til begreberne erfaringskilde, partskilde og ekspertkilde samt analysere og fortolke en  baggrundsartikel
I grupper laves en analyse og fortolkning af artiklen om de voldelige piger.

10. Mål: At kende forskel på et personinterview og et sagsinterview.
 Vi arbejder med et sagsinterview og sammenligner med personinterviewet, som vi læste tidligere i forløbet.

11.  Mål: Kende til kommentaren som genre og kunne formulere sig i genren.
Vi læser kommentaren om unge og druk, hvorefter kursisterne selv skal skrive en kommentar. Undervejs arbejdes der med argumentation og argumentationsformer, eventuelt ved brug af padlet som her.

Derudover har jeg også nogle opgaver med fokus på nyhedstrekanten og nyhedskriterierne, som jeg putter ind, når det passer.

Prøveeksempel med Videoscribe

Jeg har nu haft lidt tid til at kigge på tjenesten Videoscribe. Her kan I se mit forøg:

Faktisk er det ganske simpelt at lave en video. Det tog dog lidt tid, inden jeg fandt ud af, hvor lang tid det skal vare at tegne de forskellige elementer. Jeg tænker også, at man skal overveje nøje, hvor lang tekst, man vil have. Desuden har jeg valgt den nemme løsning og sat musik på fremfor at indtale egen lyd. Til gengæld kommer man virkelig op på beatet ved at lytte til den musik, jeg valgte ;-) Jeg blev gjort opmærksom på, at man ikke kan bruge alle billeder og alle musiknumre i gratisversionen, men jeg fik lov til at bruge alle de elementer, jeg skulle.

Jeg brugte denne tutorial til at guide mig:

Videoscribe

Jeg har i et stykke tid ledt efter en web-tjeneste, som jeg kan bruge til at lave videoer med. Jeg kender selvfølgelig allerede en række web-tjenester, men jeg har savnet en, som jeg kan bruge til at lave lidt bedre og mere professionelle videoer med. På kurset i sidste uge blev jeg (igen) præsenteret for http://www.videoscribe.co/, og jeg vil i denne uge se nærmere på tjenesten. Den ser umiddelbart tilgængelig, men alligevel meget brugbar ud Jeg har nu downloadet og installeret den og er klar til at lege... Forhåbentlig kan jeg uploade fantastiske videoer sidst på ugen ;-)

 

Et nyt skoleår

Sidst skoleår sluttede lidt drastisk her på bloggen. Jeg var simpelthen løbet tør for ideer at dele...
Tja, nu starter et nyt skoleår og jeg er i gang med at gennemtænke nye forløb. For mit vedkommende bliver det lidt anderledes, end jeg plejer. Jeg har normalvis et FED-hold (ungeholdet) fra starten og får som regel et mere i løbet af året. I år skal jeg have to FED-hold fra årets start, hvoraf ingen er dem er et såkaldt ungehold. Af den grund forestiller jeg mig, at jeg skal have fundet nogle nye tekster og lavet nogle nye forløb. Jeg skal også have lavet yderligere en kursistblog.

Jeg har ellers gjort mig nogle tanker om, hvad jeg gerne vil i løbet af året:

• Vi er gang med at få gang i Office365, og det tager selvfølgelig tid. Jeg vil gerne udnytte mange af de muligheder, der pludselig er. Eksempelvis har jeg stor interesse i One Note, men jeg kan på nuværende tidspunkt ikke vurdere, hvor hensigtsmæssigt det er i forhold til vores målgruppe.
• Jeg vil gerne arbejde med lidt mere baggrundslæsning på mine FED-hold. I mange år har jeg jo kørt uden bog, hvilket jeg har været glad for. Nogle af kursisterne, specielt de dygtigste, vil have gavn af lidt mere baggrundslæsning. Jeg kan ikke finde en bog, jeg finder egnet, men jeg kan vel selv lave noget med eksempelvis med Flipsnack, Calameo eller endda One Note.
• Jeg vil arbejde mere med kursisternes skiftlige fremstilling. Jeg siger det hvert år, men mener virkelig at det er en område jeg (vi?) forsømmer. Det hele går tit op i analyse af tekster og grammatik. I princippet burde man vel arbejde en tredjedel med analyse og fortolkning af tekster, en tredjedel med grammatik og en tredjedel med skriftlig fremstilling....  Jeg håber på at kunne lave nogle forløb, hvor jeg mixer det hele, men tænker lidt mere skriftlighed ind.

Tirsdag skal jeg på kursus. Det er altid hyggeligt :-)

Google Docs

I fredags arbejdede jeg for første gang med Google Docs på mit g-hold. Dette hold er et halvårshold, som kun har dansk og matematik, og kursisterne er ikke synderligt vant til at arbejde på computer. Det var første gang, at vi brugte Google Docs, så det skulle være ret så simpelt. Øvelsen gik ud på, at de i grupper skulle finde dokumentation i teksten på deres person- og miljøkarakteristik. Min erfaring er nemlig, at mange springer alt for let hen over dette til eksamen. Her kan I se dokumentet, som alle på holdet kunne redigere i undervejs:

Link til dokument

Forfatterweb og faktalink

På skolemessen i forrige uge faldt jeg over en stand, som var meget interessant for en dansklærer som mig. Bibliotekerne i Danmark er gået sammen om at lave en hjemmeside, www.forfatterweb.dk, hvor man kan finde information om de mest kendte danske forfattere. Man kan høre om deres liv og opvækst, dykke ned i analysen et af bestemt værk og meget mere. Der er desuden lavet en organisering i temaer, som man kan søge på. Ligeledes har de lavet en hjemmeside, www.faktalink.dk, og her kan man finde information om en hel række historiske begivenheder. Begge hjemmesider kan i høj grad benyttes i danskundervisningen. Det giver selvfølgelig god mening, at kursisterne får viden om en række danske forfattere via forfatterweb, men faktalink ser jeg yderst relevant i forbindelse med de temaer, som vi læser. Eksempelvis er vi netop blevet færdige med et undervisningsforløb om krig på mit g-hold, og på faktalink findes en række artikler om krigen i Afghanistan, som vi har læst en del om.

Mobiltelefoner i undervisningen

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg på bloggen. Det skyldes først og fremmest ualmindelig travlhed. Desuden er vi også kommet til et tidspunkt på året, hvor jeg ikke finder på så mange nye ting. Vi repeterer og ser frem mod eksamen...
I sidste uge var jeg på skolemessen i Århus. Det var spændende at se, hvad de forskellige forlag har gang i. Det er dog stadig begrænset, hvor meget jeg kan bruge i min undervisning på AVU, da de fleste stande var rettet mod folkeskolen.
I løbet af de sidste par uger, har jeg også været med på nogle interne udviklingskurser. Eksempelvis har jeg haft møde med en gruppe HF-lærere, som arbejder med mobiler i undervisningen. Her vil jeg nævne de tjenester, som vi efter grundige overvejelser, har fundet mest anvendelige at bruge i HF-undervisningen, hvis man vil udnytte kursisternes mobiler:

1. Kahoot: Med tjenesten Kahoot kan man lave sjove quizzer samtidig med, at man repeterer de forskellige begreber eller andet fagligt indhold. I kan her se et tidligere indlæg om Kahoot.
2. Socrative: Med tjenesten Socrative kan man også lave sjove quizzer samtidig med, at man repeterer de forskellige begreber eller andet fagligt indhold. Fordelen ved Socrative er, at kursisterne ikke behøver at konkurrere på tid.
3. QR-løb: Man kan bruge QR-scannerne til at lave et o-løb. I kan læse om dette her
4. Google spørgeskema: I fjernundervisningen kan det nogle gange være brugbart, hvis kursisterne kan besvare spørgsmål med deres mobiler. Her kan Google spørgeskema (i gamle dage blev det vist kaldt formular) være hensigtsmæssig, da læreren får besvarelserne og kan lave statistik over disse. Her har jeg tidligere skrevet et indlæg om denne funktion i Google.
5. Mobilens kamera kan desuden bruges til at filme sig selv lave et oplæg. I fjernundervisningen kan det være en oplagt mulighed for at få trænet det mundtlige.

Bysocioogi

Jeg fik for et stykke tid siden tilsendt bogen Bysociologi, som netop er udgivet af forlaget Systime og skrevet af Malte Warburg Sørensen og Mads Strarup. Bysociologi henvender sig primært til samfundsfag i gymnasiet, men dele af bogen kan sagtens bruges på AVU, hvor jeg underviser. Bysociologi sætter byen ind i en samfundsmæssig og politisk kontekst og udforsker hermed de faglige begreber  med byen som ramme. Personligt syntes jeg, at det var en smule mærkværdigt at tage udgangspunkt i byen som begreb, men når man læser bogen, giver det i høj grad mening. Mange af de faglige begreber bliver taget ned på et niveau, som eleverne kan forholde sig til. Den største styrke ved bogen er dog opgaverne, som jeg synes, tager udgangspunk i elevernes kontekst. Jeg har her fundet en række opgaver fra bogen, som jeg har krydret med lidt web2.0:

• Opgave side 20: Lav en brainstorm på klassen: Hvilke offentlige rum er der i jeres by? Pladser, torve, legepladser, måske en havn, en klatrevæg eller skaterpark. Lav brainstormen på en væg i Padlet - der må gerne uploades billeder af byens offentlige rum.
• Opgave side 34: Gaden fortæller historier. Tag jeres cykler rundt i byen og tag billeder af byens navne, hvorefter i præsenterer historien bag hvert sted for hinanden. Lav en præsentation med tjenesten Haiku Deck.
• Opgave side 84: Gå på Facebook og find egne billeder eller venners billeder, hvor byen bruges til at signalere livsstil og identitet. Brug Pierre Bourdieus begreber om smag og forbrug til at beskrive billederne.
• Opgave side 130: Undersøg om et boligområde i jeres by er på en seneste ghettoliste, og diskutér i klassen, hvilke positive og negative konsekvenser der har for et boligområde at blive placeret på denne liste. Brug tjenesten Tricider som diskussionsramme.
• Opgave side 140: Find et kort over jeres by og overvej, om det er muligt at tegne lignende konturer op - økonomiske såvel som kulturelle - mellem byens kvarterer. Brug Google Maps
• Opgave side 155: Udarbejd en spørgeskemaundersøgelse i din by - hvilke grunde oplister beboerne i din by som årsag til deres brug af cyklen. Inden du går i gang med dit statistiske arbejde, bør du overveje, hvad der karakteriserer en god spørgeskemaundersøgelse. Brug Google Formular eller EasyPolls til din undersøgelse.

Personligt kan jeg bruge bogen i samfundsfag, som jeg nogle år underviser i. Dog kan jeg se bogen i et tværfagligt forløb med dansk, hvor fokus er på byen. Følgende tekster kan jeg se fungere sammen med bogen:

• Leif Panduro: Uro i forstæderne
• Hans Ovesen: Hvorfra kom volden
• Tove Ditlevsen: Barndommens gade
• George Orwell: 1984
• Kasper Bisgaard: Ghettodrengen
• Yahya  Hassan: Yahya Hassan
• Amalie Laulund: Koordinater
• Susanne Bier: Fingerplanen (se under)

Kahoot - min nye yndlingstjeneste

Jeg må erkende, at Kahoot er blevet min foretrukne tjeneste. Jeg har netop lavet en quiz, som vi skal bruge, når vi i morgen tidlig skal træne navneord på mit g-hold. I kan her se et spørgsmål (de skal angive, hvilken bøjningsform ordet hunden er i):

I sidste uge brugte jeg faktisk også tjenesten, da vi arbejdede med litteraturhistorien. Kursisterne startede med o-løbet med QR-koder, hvorefter vi sammen lavede en tidslinje med litteraturhistorien på tavlen. Jeg tvang kursisterne (ja, det må man godt) til at tegne og skrive det hele ned. Jeg sluttede af med at lave en quiz om litteraturhistorien i Kahoot, og jeg må erkende, at de kunne huske meget mere end troet. I kan her se et spørgsmål:

Hvis ikke I har prøvet Kahoot, så skal I endelig prøve. Man kan kopiere de enkelte spørgsmål, således det faktisk ikke tager så længe at lave en quiz på 20-25 spørgsmål. Desuden er kursisterne ikke afhængige af at have en computer, da de kan besvare quizzen på enten iPad eller mobilen.

Screencast-O-Matic vs Explain Everything

Jeg har i dette skoleår forsøgt mig med forskellige tjenester, som kursisterne skulle bruge til at lave deres egne videoer med. Inden jul lavede vi et tværfagligt projekt, hvor de skulle bruge appen Explain Everything. Efter jul lavede jeg et projekt i dansk, hvor de skulle bruge Screencast-O-Matic. Efter at have afprøvet begge dele, må jeg erkende, at jeg helt klart er den største tilhænger af Screencast-O-Matic. Fordelen ved Explain Everything var, at vi har syv iPads til udlån på skolen. Vi/ jeg skulle derfor ikke forberede noget teknisk overhovedet. Vi havde forstillet os, at appen var meget anvendeligt til at tage billeder og tegne notater ovenpå. Det var den også, men det var som om, at de tekniske ting kom til at tage fokus fra det faglige og på at fortælle. Det var faktisk langt sværere end beregnet for kursisterne at navigere rundt i Explain Everything, hvorimod Screencast-O-Matic var ganske simpel. Dette gjorde, at kursisterne fik mere fokus på det faglige og på at formidle indholdet. Jeg havde selv installeret Screncast-O-Matic på nogle af skolens computere, hvilket var besværligt, dog må jeg erkende, at det i selve undervisningssituationen var en kæmpe hjælp.

God weekend til jer alle :-)

O-løb med QR-koder

Nogle kan måske huske, at jeg inden ferien skrev et indlæg om mit litteraturhistoriske projekt.  I kan læse mere her. Jeg har nu fundet ud af, hvad jeg skal bruge de 11 videoer til, som kursisterne lavede.
Om onsdagen har jeg timer fra 13.00-15.35, og det kan nogle gange være en hård fornøjelse. I morgen skal kursisterne ud på et o-løb med QR-koder. Ved hver post skal de besvare et spørgsmål til en litteraturhistorisk periode ved scanne en QR-kode, som leder dem hen til et klip fra en af deres videoer. I kan her se et klip fra en post:

God påske

Jeg vil blot ønske jer alle en god påske. Personligt arbejdede jeg mandag og har en del småting, som jeg skal have ordnet løbet af Påsken. Det er dog alligevel rart med lidt ferie sammen med familien.
Jeg vil blot vise jer en bog, eller en serie af bøger, som jeg er begyndt at bruge på mit danskhold (g-niveau). Egentlig er bøgerne lavet til ordblindeundervisning, men jeg synes, at de er rigtig gode at bruge på g-niveau. Der findes trin1,2,3 og 4, mener jeg:

Projekt om litteraturhistorien

I går fik jeg afsluttet mit litteraturhistoriske projekt, og jeg må faktisk erkende, at det gik over al forventning. Nogle af mine kursister fik virkelig lavet nogle gode videoer. I kan her se en beskrivelse af projektet:

Mål: 

- At kursisterne får kendskab til dele af litteraturhistorien

- At kursisterne kan lave en flot og læsevenlig præsentation

- At kursisterne får trænet deres mundtlige formidling 

Indhold: 

1. og 2. time: Kursisterne vælger en periode som de vil fordybe sig i. De skal tage notater til tekster fundet på nettet, i mine kopier og i bøger.

3. og 4. time: Kursisterne laver en præsentation med billeder og tekst i Power Point
5. time: Kursisterne optager deres fremlæggelse med Screencast-o-Matic.

Jeg har med vilje struktureret timerne rimelig stramt. Det er min erfaring, at kursisterne arbejder bedre, hvis vi i sådan et projekt arbejder os frem skridt for skridt. Vi har kun brugt 5 timer, og jeg har selvfølgelig stillet mine krav herefter. Dog må jeg erkende, at nogle kursister sagtens kunne have brugt 1-2 timer mere. Dog har det også været godt for enkelte kursister, at de blev presset lidt til at få lavet noget.
Jeg brugte et time inden de sidste lektioner på at gøre 5-6 computere klar. Jeg havde lånt nogle af skolens computere og installeret Screencast-o-Matic på dem. Set fra et praktisk perspektiv fungerede det ret godt. Nogle af kursisterne hentede programmet ned på deres egen computer, mens andre lånte. På den måde slap jeg faktisk for de store tekniske problemer, og kursisterne kunne koncentrere sig om at fortælle.

I kan her se en video om Middelalderen:
 

 

 

Jeg har selvfølgelig fået lov til at vise videoen.